|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||||

På uddannelsen til skibsmontør får du kendskab til, hvordan man får skibe til at fungere bedst muligt teknisk og mekanisk. Du lærer at holde øje med driften af fx dieselmotorer, køleanlæg og rørsystemer, og du lærer at vedligeholde og reparere dem. Du får også kendskab til Loven om Havmiljø og andre regler der gælder på havet, så du er med til at passe på miljøet, omgivelserne og dig selv, når du arbejder. Endelig bliver du vant til at bruge håndværktøj til f.eks. at bore, slibe og lodde, og du lærer at svejse og bruge en flammeskærer.
Uddannelsen til skibsmontør veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som dieselmotorer, termisk sammenføjning, maskinel og manuel bearbejdning, rørsystemer samt tegningsforståelse. Derudover modtager du også undervisning i fag som dansk, engelsk og naturfag.
For at begynde på uddannelsen til Skibsmontør skal du have afsluttet folkeskolens 9. klasse.
Har du hænderne skruet rigtigt på, så er Produktion og Udvikling din indgang til en spændende og udfordrende uddannelse, hvor du skal bruge dine hænder og dit hoved.
Efter afsluttet uddannelse tildeles du et diplom og kan kalde dig faglært Skibsmontør.
Uddannelsen er SU-berettiget og du modtager elevløn under praktikdelen.
På Uddannelsescenter Holstebro findes et stort udbud af erhvervsuddannelser. Uddannelsescenter Holstebro er en sammenlægning af Holstebro Tekniske Skole og Holstebro handelsskole. Begge skoler har en lang historie bag sig, hvor det lokale erhvervsliv har været en afgørende faktor i etableringen af de merkantile og de tekniske uddannelser.

Du kan tage en uddannelse indenfor otte indgange i erhvervsuddannelsessystemet:
Undervisningen på samtlige uddannelser består af en hensigtsmæssig kombination af forskellige undervisningsformer som dialogbaseret undervisning, projektarbejde, cases, og opgaveløsning, hvor uddannelseskvaliteten sikres på bedste vis.
Målet med skolens uddannelser og med undervisningen er at skolen giver eleven mulighed for læring og kompetenceudvikling med udgangspunkt i den enkelte elev. Uddannelsescenter Holstebro efterstræber at give den studerende mulighed for at udvikle sine faglige, almene og personlige kompetencer så de kan anvendes i forbindelse med: Erhverv, uddannelse, samfundsmæssig og personligt virke.
Uddannelsescenter Holstebro ønsker med sine uddannelser at udvikle et dynamisk, innovativt studie- og arbejdsfællesskab, som fremmer nytænkning.

Uddannelsescenter Holstebros værdier :
Vil du vide mere om vores uddannelser, så kontakt Uddannelsescenter Holstebro allerede i dag!