|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||||
Uddannelsen fordeler sig på praktisk læring samt teoretisk modulbaseret skolegang og har det endelige mål at skabe en grobund for udvikling af en videre karriere i en voksende international shipping forretning.
Som Ship Agency Trainee vil du skulle arbejde med varierede opgaver i en til tider hektisk hverdag. Du vil få støtte af et altid hjælpsomt team og vil samtidig opleve et stort ansvar, hvor du bl.a selvstændigt indgår i teamets vagtplan. Trainee-forløbet er inddelt i et praktisk og et teoretisk forløb.
Det praktiske forløb foregår primært fra et Maersk Broker Agency kontor i Danmark (København, Aalborg, Fredericia eller Kalundborg) og i Sverige (Gøteborg eller Brofjorden) med mulighed for kortere ophold på et af de andre kontorer i både Danmark, Sverige og Baltikum.
Det praktiske arbejde i trainee-perioden består blandt andet af koordinering af havnekald, passage operationer i danske, svenske og baltiske farvande, ligesom der assisteres ved specialopgaver indenfor logistik, projekthåndtering, fortoldning af skibe samt generel forretningsudvikling. Den teoretiske del (Kontoruddannelsen med speciale i Shipping) foregår på Erhvervsakademiet Vest, Esbjerg, og inkluderer fag som Søret, Geografi, Logistik, Shipping m.m.
Som ideel ansøger er du selvstændigt arbejdende og har mod på at tage det ansvar, vi vil give dig. Du vil få en koordinerende rolle overfor vores kunder og samarbejdspartnere og dermed stor personkontakt. Det er derfor et krav, at du er serviceminded samtidig med, at du formår at være en fokuseret tovholder, når tingene går stærkt.
Den foretrukne kandidat har en gymnasiel uddannelse og eventuelt 1-2 års erhvervserfaring fra shipping- eller servicebranchen. Maersk Broker Agency tilbyder et aktivt, veletableret og inspirerende miljø med gode muligheder for personlig udvikling og internationale erfaringer.
Traineeuddannelsen er gratis og du får løn igennem uddannelsen
Tag en professionel maritim uddannelseUddan dig hos Det Blå Danmark. Vi er en sammenslutning af de danske shippingvirksomheder, rederier, og en lang række relaterede, maritime institutioner og erhverv. Formålet er at skabe Danmarks mest succesrige og globaliserede erhverv og udbyde professionelle maritime uddannelser.
Det Blå Danmark danner baggrund for et bredt og kompetent netværk af uddannelsesinstitutioner, der uddanner spidskompetencer direkte til Det Blå Danmark.
Uddannelsesinstitutionerne forbereder, uddanner og efteruddanner elever, der bringer viden, værdier og kompetencer videre til Det Blå Danmark.
De maritime uddannelser strækker sig fra shippingtrainee til maskinmester og ingeniører. Det Blå Danmark rekrutter elever fra de maritime uddannelser til jobs til søs og på land. Du får en spændende arbejdsplads med en maritim uddannelse.

Danmark er kendt for sine maritime uddannelser, og derfor uddanner Det Blå Danmarks uddannelsesinstitutioner også udenlandske elever og trainees. Samtidig opbygger udenlandske institutioner deres maritime uddannelser med Det Blå Danmark som forbillede.
Vil du vide mere om Det Blå Danmark og vores maritime uddannelser, så kontakt os nu!
For at bestille information om Ship Agency Trainee, venligst indtast følgende oplysninger: