
Sanitetsassistent - Flyvevåbnet
Med en uddannelse til
Sanitetsassistent lærer du at give livreddende førstehjælp, og du lærer at assistere læger og syge plejersker ved udsendelser. Du er del af Combat Support Wing, men har speciale inden for sanitetsområdet. Det betyder, at du indgår i det team, der foretager evakuering af syge og sårede, og som kan yde førstehjælp i marken. Du kan også assistere læger og sygeplejersker i deres arbejde. Uddannelsen er krævende, og du skal bl.a. bestå uddannelsen Pre Hospital Life Support ved Forsvarets Sundhedstjeneste på Jægersborg Kaserne.
Uddannelsesforløbet til Sanitetsassistent
Inden du starter på din funktionsuddannelse, skal du igennem en grundlæggende militæruddannelse i flyvevåbnet, besåtende af en basisuddannelse på 4 måneder og en militærfaglig uddannelse på 1 måned. De grundlæggende uddannelser foregår på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole på Flyvestation Karup. Sanitetsassistentuddannelsen foregår ved Forsvarets Sundhedstjeneste i Jægersborg og består bl.a. af moduler inden for taktisk medicin for enkeltmand samt Pre Hospital Life Support. Funktions uddannelsen varer 5 måneder.
Flyvevåbnet
Flyvevåbnet har fået et stigende antal internationale opgaver og deltager bl.a. i Nato's drift af militære lufthavne samt sørger for den militære og civile sikkerhed i det danske luft rum, herunder redningstjeneste, miljøovervågning og transportopgaver.
» Få mere information - helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.