
Reserveofficer
Uddannelsen til reserveofficer i flyvevåbnet indeholder målrettet praktisk ledelse og uddannelse af soldater på flyvevåbnets basisuddannelse. Det kan være som instruktør, leder, faglærer, skydeleder og uddannelses-tilrettelægger. Efter gennemført uddannelse har du mulighed for at blive tilknyttet til Forsvaret som officer og kan efter eget behov fungere som officer i Forsvaret sideløbende med uddannelse eller job.
Uddannelsesforløbet som reserveofficer i flyvevåbnet
Uddannelsen til
reserveofficer i flyvevåbnet er i store træk opdelt i to lige store dele uddannelse og praktisk tjeneste. De første syv måneder er en komprimeret værnepligt- og sergentuddannelse, som afsluttes med en måneds praktikperiode. Her vil du få kendskab til de grundlæggende militære færdigheder suppleret med fag som ledelse, uddannelseslære og idræt. Derefter får du en funktionsuddannelse på 4 måneder, hvor du trænes som delingsfører og instruktør. De efterfølgende 11 måneder er dels praktikperiode, hvor du fungerer som delingsfører og får afprøvet og videreudviklet dine erhvervede færdigheder. Til sidst får du to måneders føringsuddannelse, der vil gøre dig i stand til selvstændigt at fungere som delingsfører eller instruktør i en enhed.
Hvad kan Flyvevåbnet tilbyde dig?
En uddannelse indenfor det
Danske Forsvar ruster dig til at løse opgaver som indgår i totalforsvaret af Danmark. Du får kendskab til de problemstillinger som er forbundet med forskellige militære opgaver, og den assistance forsvaret yder til forskellige myndigheder. Du tilegner dig desuden viden om hvordan du som soldat kan deltage i forskellige militære opgaver, som eksempelvis fredsstøttende og fredsskabende operationer i udlandet. Endelig får du også en klar forståelse af hvorfor og hvordan Danmark anvender militære magtmidler. Desuden får du mulighed for at gøre en forskel i verden. Du får mulighed for at at opleve verdens brændpunkter og spille en afgørende rolle i sikringen af den civile sikkerhed både i og udenfor Danmark.
Bestil gratis information om Reserveofficer - Flyvevåbnet her - eller udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.