Psykomotorisk terapeut - uddannelse

Uddannelsesinfo
p
Længde: 3.5 år
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen UCC plus
Sted: Hillerød
Uddannelsestype: Videregående uddannelse
Professionshøjskolen UCC

Psykomotorisk terapeut - uddannelse

Psykomotorisk terapeutPsykomotorisk terapeut – en uddannelse for dig?

Psykomotorikuddannelsen er for dig, som kan lide at bruge kroppen, og som ønsker at arbejde kropsligt med andre mennesker.

Uddannelsen tager udgangspunkt i, at krop og psyke er en helhed og bygger på en forståelse af kroppens betydning for vores kropslige, psykiske og sociale liv.

Psykomotorikuddannelsen udbydes i det tværfaglige studiemiljø på Carlsbergvej i Hillerød. Vi lægger vægt på at skabe et miljø, der er præget af kontakt, dialog og empati – egenskaber, som også er vigtige for en færdiguddannet psykomotorisk terapeut.

Det lærer du som psykomotorisk terapeut

På psykomotorikuddannelsen lærer du at tolke kroppens signaler og afhjælpe problemer i alle dele af menneskets livscyklus, lige fra adfærdsvanskeligheder og eksamensangst til stress og smerter i muskler og led. Som psykomotorisk terapeut arbejder du med hele kroppen.

Psykomotorikuddannelsen sætter kroppen i centrum for læring gennem syv semestre, som hver har 2 moduler. Hvert modul har et selvstændigt tema i psykomotorik. Visse temaer er gennemgående under hele psykomotorikuddannelsen. 

Kontakt Professionshøjskolen UCC og hør mere om psykomotorikuddannelsen

Det første år på psykomotorikuddannelsen

Det første år er der fokus på det selvoplevede. Du får de psykomotoriske fag tæt ind på kroppen og kommer til at arbejde med egne ressourcer og udviklingsområder med udgangspunkt i din egen krop, livshistorie og sociale relationer. Du får en række psykomotoriske behandlinger af 3. års elever og deltager i bevægelseshold. Sideløbende med den personlige proces modtager du undervisning i behandling, bevægelse, psykologi og anatomi. Du kommer desuden i kortere observationspraktikker.

De næste 2 år er der fokus på den professionelle rolle

De erfaringer og den viden, du har opbygget igennem den første tid, og de redskaber, du har fået gennem uddannelsen, sættes ind i en professionel ramme. Du kommer i længere praktikker og skal begynde at sætte behandlings- og bevægelsesaktiviteter i gang med folk uden for skolen.

Det sidste ½ år skal du lave et bachelorprojekt, hvor du ud fra en selvvalgt problemstilling inden for det psykomotoriske felt, skal lave en videnskabeligt funderet undersøgelse.

Sammenlagt består psykomotorik uddannelsen af 14 moduler:

  • Psykomotorik - en sundhedspædagogisk professionUddannelse til psykomotorisk terapeut
  • Faglige grundbegreber
  • Krop, observation og refleksion
  • Krop, relation og kommunikation
  • Tværfagligt fællesmodul - tværprofessionel virksomhed
  • Psykomotorisk behandling
  • Den professionelle rolle - behandling
  • Psykomotorisk gruppeundervisning
  • Den professionelle rolle - undervisning af grupper
  • Psykomotoriske specialområder
  • Samfund, gruppe og individ
  • Tværfaglighed og psykomotorik
  • Valgmodul
  • Dokumentation og udvikling



» Få mere information - helt uforpligtende! Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.

Ansøgning og adgangskrav

Optagelse på psykomotorikuddannelsen sker udelukkende gennem kvote 2. Ansøgningsfristen er 15. marts både til studiestart 1. september og 1. februar.


For at søge ind skal du have en adgangsgivende eksamen.

Det er:

  • studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere
    handelseksamen (hhx) eller eux
  • særligt hf- forløb for fremmedsprogede (GIF) 
  • social- og sundhedsuddannelsen (trin 2) med dansk C og engelsk C og naturfag C 
  • den pædagogiske assistentuddannelse med dansk C og samfundsfag C og engelsk E og enten  
    bioteknologi A eller biologi C eller fysik C eller kemi C eller naturfag C
  • en relevant erhvervsakademiuddannelse med dansk C og samfundsfag C og engelsk E og enten
    bioteknologi A eller biologi C eller fysik C eller kemi C eller naturfag C
  • 9 måneders erhvervserfaring samt 4 gymnasiale enkeltfag: dansk A og engelsk B samt enten bioteknologi A  eller biologi B eller fysik B eller kemi B eller matematik B samt enten samfundsfag C eller psykologi C

Optagelsen sker i alle tilfælde på grundlag af en adgangsgivende samtale. 

Fremtidsmuligeheder

Som psykomotorisk terapeut, tidligere kaldet afspændingspædagog, kan du både arbejde med psykomotorisk behandling og med undervisning i afspænding og bevægelse. Målgrupperne er børn og voksne i sundhedssektoren, den pædagogiske sektor, folkeoplysningen og i private virksomheder.

Psykomotoriske terapeuter kan også have egen praksis.

Eksamen og diplom

Efter endt uddannelse vil du have titlen "professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik".

Pris

Uddannelsen er gratis og su-berettiget

Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC

UCC københavn

Professionshøjskolen UCC udbyder uddannelser med mennesket i centrum. På UCC kan du vælge mellem seks professionsbacheloruddannelser og en mellemlang videregående uddannelse:

  • pædagog
  • lærer
  • sygeplejerske
  • fysioterapeut
  • psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog)
  • tekstilformidler
  • tegnsprogstolk

Uddannelserne tager mellem 3 ½ og 4 år og har alle indbyggede praktikforløb. På den måde får du afprøvet din teoretiske viden i praksis, mens du uddanner dig.

Professionshøjskolen UCC har mere end 10.000 studerende fordelt på forskellige uddannelsessteder i København og omegn, i Hillerød og på Bornholm.

Professionshøjskolen UCCVidereuddannelse og konsulentydelser

UCC er samtidig en af Danmarks største udbydere af efter- og videreuddannelse inden for ledelses-, skole-, institutions- og sundhedsområdet. UCC udbyder samlet mere end 100 uddannelser inden for disse fagområder, bl.a. en række diplomuddannelser.

UCC arbejder målrettet med udvikling og forskning, yder konsulentbistand og udvikler individuelle kurser, uddannelses- og udviklingsforløb til f.eks. skoler, institutioner, kommuner og  Virksomheder.                                          

                                                        

Studerende på UCC

uddannelse UCCDet er vigtigt for UCC, at der på samtlige uddannelsessteder findes et inspirerende og godt studiemiljø, som de studerende er med til at skabe. Derudover er der på UCC fokus på, at alle studerende har muligheden for få et internationalt perspektiv på deres uddannelse.

Som studerende er du tilknyttet et bestemt uddannelsessted, men er samtidig en del af Professionshøjskolen UCC. Det skaber muligheder for såvel faglige som sociale arrangementer på tværs af uddannelser og fagområder.

På de fleste af UCC’s uddannelser skal de studerende på et tidspunkt vælge et såkaldt tværmodul som led i uddannelsen. Et tværmodul er et forløb på tre uger, hvor man arbejder sammen med studerende fra andre uddannelser på UCC om en tværfaglig problemstilling.

Kontakt gerne UCC, hvis du ønsker mere information om vores uddannelser eller andre ydelser – brug linket herunder.


plusVis alle uddannelser med Professionshøjskolen UCC

Forespørgsel efter information

For at bestille information om Psykomotorisk terapeut - uddannelse, venligst indtast følgende oplysninger:

* =  Obligatorisk felt
Errors
*
*
*
*
*
*
*
» Hvad sker der nu?
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:

Kontaktinformation til Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC

Titangade 11
2200 København N

Telefon: +45 4189 7000
www.ucc.dk

Kontakt Professionshøjskolen UCC
Mere information
 
Bestil information

For at bestille information om Psykomotorisk terapeut - uddannelse, venligst indtast følgende oplysninger:

This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
» Hvad sker der nu?
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen