|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||||
Professionsbachelor i ernæring og sundhed - formidler af en sund livsstilDrømmer du om en karriere i sundhedssektoren, hvor dine kernekompetencer omhandler fødevarers betydning, sund livsstil og produktudvikling? Så er en professionsbachelor i ernæring og sundhed noget for dig.
Med en professionsbachelor i ernæring og sundhed ved du en masse om forskellen på en sund og usund livsstil, ligesom du vil i stand til at rådgive om ernæringsrigtig mad i relation til forskellige sygdomme og i forhold til at yde fysiske præstationer.
Med en professionsuddannelse i Ernæring og Sundhed bliver du, kort sagt, uddannet til at formidle information om:
Undervisningen på professionsbacheloren i ernæring og sundhed varierer mellem forelæsninger, dialogundervisning, studieværksteder, seminarer, problem- og projektbaseret undervisning, vejledning og supervision, ekskursioner og studiebesøg - alt sammen med et professionelt sigte.
Kontakt UCSJ og hør mere om professionsbacheloren i ernæring og sundhed
Når du læser til professionsbachelor i ernæring og sundhed er uddannelsen bygget op omkring en basisdel og en specialiseringsdel, hvor både natur- og sundhedsvidenskaberne, samfunds- og humanvidenskaberne inddrages.
Det første 1½ år er er fælles for alle studerende. Her tilegner du dig grundlæggende viden om kerneområderne - og udvikler dine basisfærdigheder og kompetencer inden for ernæring og sundhed.
På den efterfølgende specialedel fordyber du dig i én af de tre studieretninger:

Når du er færdiguddannet som professionsbachelor i ernæring og sundhed kan du arbejde både i Danmark og udlandet, i privat eller offentligt regi med kommunikation, undervisning eller ledelse inden for fagets kerneområder. Du kan også vælge at fortsætte i en videre uddannelse på kandidat niveau.
Kontakt UCSJ allerede i dag og hør mere om professionsbacheloren i ernæring og sundhed!
Adgangskrav til Ernærings- og sundhedsuddannelsen
Kvote 1
I kvote 1 vurderes ansøgere med dansk gymnasial adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX og GIF) samt ansøgere med udenlandsk eksamen, som er ligestillet med en dansk adgangsgivende eksamen.
Der ud over skal følgende være opfyldt:
Kvote 2
I kvote 2 foretages en individuel vurdering af ansøgerne gerne på baggrund af en motiveret ansøgning. Relevant erhvervsuddannelse giver adgang til uddannelsen. Det kan fx være kok, køkkenassistent, bager, social- og sundhedsassistent, slagter og andre uddannelser, der har berøringsflader med ernæring og sundhed.
Der ud over skal følgende være opfyldt:
Optagelse sker igennem Den koordinerede Tilmelding (KOT) på www.optagelse.dk.
Ernærings- og Sundhedsuddannelsen kan læses på Campus Slagelse i grønne, naturskønne omgivelser. Ernærings- og Sundhedsuddannelsen råder over helt nye og moderne undervisningslokaler med IT-udstyr samt trådløst netværk.
Eksamen er både skriftlig og mundtlig. Der afsluttes med et bachelorprojekt med en faglig problemstilling efter eget valg. Emnet skal godkendes af studiestedet.
Når du har gennemført uddannelsen, kan du kalde dig Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.
Uddannelsen er gratis og SU-berettiget.
Drømmer du om en videregående uddannelse med en særlig specialisering, og vil du gerne studere på Sjælland? Så er University College Sjælland måske noget for dig!
University College Sjælland tilbyder nemlig kommende professionsbachelorer et væld af spændende uddannelser, som alle er nært forbundet med den praktiske hverdag på det virkelige arbejdsmarked.
På University College Sjælland kan du derfor tage din drømmeuddannelse - og det enten som ordinær studerende ved fremmøde eller som e-læringsstuderende.

University College Sjælland tilbyder i alt ni forskellige professionelsbacheloruddannelser inden for et bredt fagligt område:
Hos University College Sjælland bliver du professionsbachelor inden for dit fagområde. En professionsuddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, som efter 3½ år afsluttes med et professionsbachelorprojekt.
En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland giver dig et godt grundlag for at omsætte dit studieliv til arbejdsliv, og det gør den, fordi det er en uddannelse, som er praksisnær, professions- og erhvervsrettet. Uddannelsen samarbejder nemlig tæt med professionerne.
Og derudover giver en uddannelse fra University College Sjælland dig også adgang til både efter- og videreuddannelse på universiteter i både Danmark og i udlandet.
Fremmøde eller e-læringAlle 9 uddannelser kan læses som e-læring.
Uanset hvilken uddannelsesform du vælger, så opnår du de samme kompetencer og kvalifikationer. Indholdsmæssigt er uddannelserne helt ens.
Den ordinære uddannelse med fremmøde veksler mellem holdlektioner, gruppearbejde, projekter, individuelt arbejde og praktik.
E-læringsuddannelsen er en studieform med fleksibilitet og autonomi, hvor du selv er ansvarlig for at tilrettelægge din tid mellem seminarerne, så du både får læst pensum og arbejdet med studiespørgsmål og opgaver i samarbejde med din studiegruppe.
Når du studerer på University College Sjælland, har du mulighed for at tage dele af din uddannelse i andre lande end Danmark. Det kan f.eks. både være i Australien, Sydamerika, Afrika, Asien eller i USA.
Et studieophold i udlandet vil give dig rigtig gode erfaringer både sprogligt, kulturelt og fagligt, og det er erfaringer, som i høj grad vil gøre dig yderst attraktiv, når du skal søge job efter end uddannelse. Samtidig vil det også give dig nogle personligt uforglemmelige oplevelser, og det er også meget sandsynligt, at du kommer til at opbygge livslange venskaber.

For at bestille information om Professionsbachelor i ernæring og sundhed, venligst indtast følgende oplysninger: