|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||
Pædagogisk diplomuddannelsePædagogiske diplomuddannelse (PD) er en fælles betegnelse for en række forskellige uddannelsesretninger inden for denne type af diplomuddannelser. Inden for dette område findes også den pædagogiske diplomuddannelse i "De frie skolers tradition og pædagogik", der i særlig grad henvender sig til lærere og ledere på alle skoler. Denne pædagogiske diplomuddannelse er udviklet af Den frie Lærerskole i Ollerup og udbydes i et samarbejde med Univercity College Lillebælt.
Den pædagogiske diplomuddannelse er kompetencegivende. Den er en erhvervsrettet, erfaringsbaseret og forskningstilknyttet videreuddannelse for voksne med primært en mellemlang videregåendeuddannelse og erhvervserfaring.
Den pædagogiske diplomuddannelse består af uddannelsesretninger med tilhørende faglige moduler og en række fælles faglige moduler, hvorfra der kan kombineres.
Den pædagogiske diplomuddannelse er en fleksibel tilrettelagt modulopdelt uddannelse, der er opdelt i fagligt afgrænsede moduler. En hel fuldført pædagogisk diplomuddannelse består af seks moduler der omfatter følgende:
For at opnå en diplom i én uddannelsesretning, skal mindst to af de faglige moduler og afgangsprojektet indeholdes i uddannelsesretningens moduler og mål. De to resterende faglige moduler kan vælges fra andre pædagogiske uddannelsesretninger. Vælges der moduler fra fire forskellige uddannelsesretninger, udstedes diplombevis uden retningsangivelse.
Fleksibel diplomuddannelseModuler fra den pædagogiske diplomuddannelse kan kombineres med moduler fra diplomuddannelser med egen bekendtgørelse, til en fleksibel diplomuddannelse. Det forudsætter at den PD-studerende modtager rådgivning og vejledning fra den udbyderinstitution, hvor den afsluttende opgave henlægges.
Hvert modul er en afgrænset enhed, der kan søges og studeres selvstændigt som kompetencegivende videreuddannelse. Der udstedes modulbevis for allefuldt gennemførte moduler.
Uddannelsens varighed
PD'en i "De frie skolers tradition
og pædagogik" er tilrettelagt som deltidsuddannelse indenfor rammerne
af 3 år. Den studerende skal afslutte afgangsprojektet senest 6 år
efter påbegyndelsen af uddannelsen.
Lyder det som en uddannelse for dig, så kontakt Den Frie Lærerskole Ollerup allerede i dag!
Efter en fuldført pædagogisk diplomuddannelse har man ret til at anvende bogstaverne PD efter sit
navn som betegnelse for uddannelsen.
Derudover udstedes der et diplombevis for hver enkelt studerende for hvert
fuldført modul. Efter fuldført uddannelse udstedes et diplombevis, der
sammenfatter, hvilken PD-uddannelse der er erhvervet.

Den frie Lærerskole er en læreruddannelse på professionsbachelorniveau. Uddannelsen er eksamensfri, og de studerende får grundige udtalelser og lærerfaglighed, involvering og engagement og særlige styrkeområder.
Uddanner lærere til de frie skoler
Den frie Lærerskole er oprettet i 1949 af en kreds af engagerede skolefolk, som ønskede en læreruddannelse med et helhedssyn på skole- og lærervirke. Lærerskolen har stadig som særligt fokus at uddanne lærere til de frie skoler:
Derudover arbejder de uddannede lærere i alle andre former for pædagogisk praksis.
Den frie Lærerskole bygger som institution på en tillidsmandskreds, der er en kreds af mennesker, der er optaget af skolens formål, historiske baggrund og aktuelle virke. Det er tillidsmandskredsens opgave at støtte og styrke Den frie Lærerskoles virke gennem overordnede beslutninger på tillidsmandsmøderne i henhold til skolens Fundats.
Tillidsmandskredsen vælger også 7 medlemmer til styrelsen for Den frie Lærerskole.
Den frie Lærerskole er bygget på en gennemført demokratisk struktur med indflydelse og medbestemmelse for både de studerende og medarbejderne. De studerende er repræsenteret i de forskellige fagudvalg, som er nedsat af lærerrådet. Derudover ligger en del af budgetområdet til beslutning hos de studerende. Som nævnt er de studerende repræsenteret i styrelsen ligesom der findes elev-repræsentanter i den åbne del af lærermøderne.
En stor del af de ca. 300 studerende bor i umiddelbar nærhed af skolen. Det danner et engageret og aktivt studiemiljø i og omkring hele uddannelsen, og er stærkt medvirkende til, at studiemiljøet rangeres blandt de bedste i Danmark. Som en anerkendelse heraf tildelte Undervisningsministeriet i 2006 læreruddannelsen på Den frie Lærerskole prisen for Danmarks bedste undervisningsmiljø.
Traditionen efter Grundtvig og KoldDen frie Lærerskole er en holdningsskole, der arbejder ud fra et idémæssigt grundlag. Traditionen i de frie skoler fordrer, at vi til stadighed søger at skabe en nutidig forståelse og tolkning af forholdet mellem dannelse og uddannelse, mellem den enkelte og det fælles, faglighed og sociale kompetencer, viden og kunnen og professionalitet og involvering. Målet er at lærere fra Den frie Lærerskole kan handle og agere i hele skolens virke, fra daglige omgangsformer og undervisning, over tilrettelæggelse, udvælgelse og fokusering, til debat om grundliggende livssyn og holdninger.
I traditionen efter Grundtvig og Kold søger vi at skabe en uddannelse, som fordrer en begrundet holdning til et moderne demokrati, hvor mindretalsbeskyttelse, ytringsfrihed og menneskerettigheder står højt på dagsordnen. Fundamentet for et sådant demokrati er en folkelig dannelse som vover og evner at agere i de komplekse udfordringer globaliseringen bringer os i den nye tid.
Den frie Lærerskole har sat fokus på væsentlige områder i synet på læreruddannelse i skolens værdiudsagn.
For at bestille information om Pædagogisk diplomuddannelse (deltid), venligst indtast følgende oplysninger: