Uddannelse til PC-Supporter
På Bornholms Erhvervsskole kan du vælge indgangen Strøm, styring og it. På denne indgang kan du efterfølgende vælge et af 2 hovedforløb: Elektriker og PC-supporter.
På uddannelsen til PC-supporter kommer du til at beskæftige dig med opsætning og repareration af computere. Dvs. at det er en uddannelse hvor du vil få indsigt i både hardware og software.
Uddannelsen til PC-Supporter veksler mellem skole og praktik og du vil under uddannelsen tilegne dig en grundlæggende viden omkring hardware og software til virksomheders computere, servere m.m. Derudover vil du lærer om fejlfinding, afprøvning og udskiftning af maskiner.
Praktisk uddannelse for dig som elsker computere
I skoledelen af uddannelsen til PC-Supporter får du undervisning i fag hvor du lærer om arbejdet med IT-udstyr. Det er et meget bredt område og du vil komme til at beskæftige dig med emner som:
- computerteknologi
- informationsteknologi
- netværk
- ip-telefoni
- mobile og trådløse systemer
Derudover vil der være undervisning i mindre specifikke fag, som er nødvendige for at kunne klare jobbet som pc-supporter. F.eks. bliver der også undervist i engelsk, produktkendskab og salg, service og kundebetjening, dansk og matematik.

Uddannelse som PC-Supporter giver adgang til et afvekslende job, hvor du kommer til at varetage mange opgaver inden for enten det offentlige eller private virksomheders elektroniske IT-udstyr. Derudover vil der næsten altid være en rådgivende funktion, hvor PC-supporterne rådgiver og vejleder de ansatte, som har brug for hjælp. Det er til tider et krævende arbejde, idet folk ofte forventer at du kan løse deres problemer med det samme.
På Bornholms erhvervsskole vil du få tilknyttet en kontaktlærer, som i dialog med dig vil udfærdige en uddannelsesplan som passer lige til dig. Din uddannelsesplan er samtidig en tidsplan for hele dit
uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen kan blive tilpasset undervejs,
hvis du har nye ønsker.
» Få mere information - helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.