Militærpoliti

Militærpolitiet uddannes til at løse Forsvarets politiopgaver som fx trafikkontroloperationer, politioperationer, krigsfangeoperationer og sikkerhedsoperationer, herunder eskorteopgaver og VIP-beskyttelse. Dertil kommer andre vidt forskellige opgaver som løses både nationalt og internationalt. Under uddannelsen får man kørekort til motorcykel. Som MP- konstabel må du påregne skiftende arbejdstider, da en stor del af tjenesten foregår som vagttjeneste. Til dagligt gør de fleste MP-konstabler tjeneste ved et af søværnets operative logistiske støttecentrer, de tidligere flådestationer.
Uddannelsesforløb til militærpoliti
Basisuddannelsen varer i 4 måneder, selve MP-uddannelsen varer i 7 måneder, og her undervises du af militære og civile lærere med juridisk uddannelse samt lærere fra politiet.
- Kampuddannelse og
- uddannelse i egentlig MP-tjeneste.
Derudover indgår idræt med omfattende træning i discipliner som:
- Selvforsvar
- Boksning
- Svømning
- Kredsløbstræning
- Styrketræning.
Bestil gratis information om Militærpoliti - Søværnet her - eller udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.