
Militærpoliti
Militærpolitiets opgaver i Forsvaret er i stor udstrækning identiske med rigspolitiets opgaver.
Militærpolitisergenten i hæren uddannes til at løse opgaver for hæren både nationalt og internationalt. Som sergent i MP-politiet arbejder du med fx politioperationer, trafikkontroloperationer, krigsfangeoperationer og sikkerhedsoperationer, herunder eskorteopgaver og VIP-beskyttelse. Dertil kommer andre vidt forskellige opgaver som løses efter behov og til tider i samarbejde med politiet.
Uddannelsesforløb til militærpoliti
6 måneders grundlæggende sergentuddannelse, fag:
- Ledelse
- Uddannelseslære
- Idræt
Herefter fortsætter du den egentligt MP-uddannelse og specialisering, som veksler mellem:
- Kampuddannelse
- Uddannelse i egentlig MP-tjeneste
Uddannelsen lægger i særlig grad vægt på idræt med omfattende træning i discipliner som selvforsvar, boksning, svømning, kredsløbstræning og styrketræning. Derudover trænes de forskellige politimæssige færdigheder. Du undervises af militære og civile lærere med juridisk uddannelse samt instruktører fra politiet.
Bestil gratis information om Militærpoliti - Hæren her - eller udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.