Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

Medicin

Uddannelsesinfo
Længde:
Bachelor: 3 år. Kandidat: 3 år. Sammenlagt 6 år
Uddannelsen er på:
Dansk
Startdato:
Se skolens hjemmeside
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Uddannelsesinstitution:
Københavns Universitet plusKøbenhavns Universitet
Sted:
Uddannelsestype:

 Medicin

Medicin kommer af mederi, som betyder at helbrede på latin. Og uddannelsens formål er blandt andet også at uddanne læger.

Du får viden inden for mange forskellige fag, og studiet er både teoretisk og praktisk.

Du får bl.a. en stor teoretisk viden om menneskekroppen og om sygdomme, og du får træning i kritisk at vurdere og opsøge ny viden om både undersøgelse og behandling. Du lærer også, hvordan man kommunikerer med patienterne, og får undervisning i fag som psykologi og etik.

Studiet er opbygget forskelligt på de tre universiteter, men omfatter alle steder følgende fagområder:
  • Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og humanbiologi, som er den del af biologien, som beskæftiger sig med menneskekroppens funktioner i forbindelse med sundhed og sygdom.
  • Adfærds- og samfundsmedicinske fag, bl.a. psykologi, socialmedicin og epidemiologi, som er læren om forekomsten og fordelingen af sygdomme i befolkningen.
  • Parakliniske fag, som er fag, der forbereder dig til at kunne udføre det kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler, og mikrobiologi, hvor du lærer om sygdomsfremkaldende organismer og kroppens forsvarssystemer.
  • Kliniske fag, som er bygget op omkring undersøgelse og behandling af patienten. En del af undervisningen er praktisk og foregår på sygehusafdelinger og hos praktiserende læger. Undervisningen i kliniske fag handler fx om børnesygdomme, psykiatri og kirurgi.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger med flere hundrede studerende, undervisning på mindre hold og gruppeundervisning. En del af holdundervisningen er laboratorieøvelser. Herudover vælger de fleste studerende at forberede sig sammen i læsegrupper.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en bacheloreksamen og får den akademiske titel BSc. Som bachelor får du adgang til den afsluttende lægevidenskabelige kandidatuddannelse og andre natur- og sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser, fx humanbiologi og medicinsk teknik.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i medicin skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B, kemi B. Alle fag skal være bestået.

Bemærk: Du skal desuden have mindst 6,0 efter 7-trins-skalaen/8,0 efter 13-skalaen i gennemsnit for disse fag: Kvote 1: matematik A, fysik B og kemi B; kvote 2: dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B, kemi B.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i medicin fra KU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet uddanner tandlæger, læger, humanbiologer, kandidater i folkesundhedsvidenskab m.fl.
Fakultetet udbyder ti uddannelser på bachelor/kandidatniveau og tre master uddannelser. Forskeruddannelsen sker i fakultetets ph.d.-skole.
Den forskningsbaserede undervisning er på internationalt niveau og varetages af de fremmeste forskere inden for sundhedsvidenskab. Uddannelserne tilrettelægges i fakultetets studienævn.

Kontakt
Københavns Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Panum Instituttet, bygn. 9.1.35
Blegdamsvej 3
2200 København N.
Tlf.: 35 32 70 76

Optagelse

Optagelse på bacheloruddannelsen sker gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk. Du kan enten søge på din adgangsgivende eksamen i kvote 1, eller på dine samlede kvalifikationer i kvote 2.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på KU i forlængelse af en bacheloruddannelse.

Karriere

De fleste lægevidenskabelige kandidater får job som hospitalslæger eller praktiserende læger. For at komme til at arbejde som læge skal du aflægge lægeløfte og gennemføre den kliniske basisuddannelsen (tidligere hed den turnusuddannelsen), som er tilrettelagt og koordineret af Sundhedsstyrelsen.

Den kliniske basisuddannelse varer 12 måneder: 6 måneder på et hospital og 6 måneder hos en alment praktiserende læge.

Når du har afsluttet den kliniske basisuddannelse, kan du arbejde som underordnet sygehuslæge eller videreuddanne dig til speciallæge, herunder også til alment praktiserende læge. Uddannelsen til speciallæge tager mellem 4-7 år.

I Danmark er der 25 anerkendte specialer, hvoraf nogle er opdelt i flere selvstændige specialer. Specialerne er:
  • Almen medicin: alment praktiserende læge
  • Anæstesiologi (bedøvelse- og respiratorbehandling): narkoselæge
  • Arbejdsmedicin (sygdomme betinget af arbejdsmiljø): arbejdsmediciner
  • Børne- og ungdomspsykiatri (sindssygdomme hos børn og unge): børnepsykiater
  • Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme): hudlæge
  • Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse): radiolog
  • Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp): gynækolog
  • Intern medicin, som omfatter ni specialer: endokrinologi (medicinske hormonsygomme), gastroenterologi og hepatologi (medicinske mave-tarm- og leversygdomme), geriatri (alderdommens sygdomme), hæmatologi (blodsygdomme), infektionsmedicin, kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme), lungesygdomme, nefrologi (medicinske nyresygdomme) og reumatologi (gigtsygdomme)
  • Kirurgi, som omfatter fem specialer: kirurgi (kirurgiske sygdomme), karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme), plastikkirurgi (plastik- og rekonstruktionskirurgi), thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) og urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme)
  • Klinisk biokemi (undersøgelse af blod, celler, sekreter m.m.)
  • Klinisk farmakologi (undersøgelse og anvendelse af lægemidler)
  • Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (undersøgelse og behandling med radioaktive stoffer)
  • Klinisk genetik (genetisk betingede sygdomme og misdannelser)
  • Klinisk immunologi (analyse af antigener og antistoffer): immunolog
  • Klinisk mikrobiologi (analyse af bakterier, virus m.m.)
  • Klinisk onkologi (kræftsygdomme): onkolog
  • Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme): neurokirurg
  • Neurologi (medicinske nervesygdomme): neurolog
  • Oftalmologi (øjensygdomme): øjenlæge
  • Ortopædisk kirurgi (lidelser i bevægeapparatet, der kræver kirurgi): ortopædkirurg
  • Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals-sygdomme): øre-, næse-hals-læge
  • Patologisk anatomi og cytologi (vævs- og celleundersøgelser): patolog. Specialet patologisk anatomi og cytologi danner også udgangspunkt for uddannelsen til retsmediciner. For at blive retsmediciner skal du - foruden dit lægevidenskabelige speciale - have en videnskabelig produktion svarende til en ph.d. samt have udgivet et antal artikler.
  • Psykiatri (sindssygdomme hos voksne): psykiater, klinisk sexolog
  • Pædiatri (sygdomme hos børn): børnelæge
  • Samfundsmedicin (sammenhængen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand): samfundsmediciner.
Som kandidat i lægevidenskab kan du også søge mere administrative stillinger i sundhedssektoren eller arbejde med undervisning og forskning på fx universiteter.

Nogle læger vælger at arbejde i udlandet. Det kan fx være i forbindelse med bistandsprojekter eller katastrofehjælp.

Du kan også komme til at arbejde med forskning, fx ved først at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.

I 2005 var 99 procent af de nyuddannede bachelorer generelt inden for lægevidenskab i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau.

I 2005 var 92 procent af de nyuddannede kandidater generelt inden for lægevidenskab i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau.

Eksamen og diplom

Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse giver titlen cand.med.

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

 Københavns Universitet

Københavns Universitet - uddannelser for enhver smag

Københavns Universitet (KU) var Danmarks første univeristet, og i hele 450 år var det også landets eneste universitet.

Nu er der kommet en del flere til, men Københavns Universitet (KU) har fortsat sin position som Danmarks førende forsknings- og uddannelsesinstitution - Danmarks nationale og internationale universitet.

Samarbejde og fusioner både nationalt og internationalt

Københavns Universitet fusionerede den 1. januar 2007 med Danmarks Farmaceutiske Universitet og med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Det har medført at KU har fået to nye fakulteter, nemlig Det Farmaceutiske Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet for fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer.

Samtidig deltager Københavns Universitet i en række internationale programmer og fællesuddannelser i store dele af verden.

Uddannelserne organiseres lokalt i de faglige miljøer som et fagligt forpligtende samarbejde mellem Københavns Universitet og andre europæiske eller oversøiske universiteter. Herved tilbydes også fælles eller dobbelte eksamensbeviser.

Derfor modtager KU også mere end 1.500 internationale udvekslingsstuderende hvert år og sender  ca. 800 KU studerende på udveksling til internationale partneruniversiteter.

Vil være ledende indenfor forskning og kvalitet

KU’s målsætning er at lede forskning af højeste kvalitet. Universitetet vil kunne tilbyde en forskningsbaseret uddannelse på et højt akademisk niveau, og det vil formidle ny og klassisk viden til både videnskabelige miljøer og til det omgivende samfund.

I fremtiden er det KU’s håb at udbygge universtitetets position som et af Europas store universiteter.


plus Vis alle uddannelser med Københavns Universitet

Omgivelser og faciliteter Københavns Universitet

København

KU har som målsætning at skabe et godt studiemiljø også efter undervisningstiden. De yder en stor indsats for at give de studerende de bedste rammer og mener at KU har et velfungerende og godt studiemiljø.



At finde et sted at bo i København kan være svært. Man bør orientere sig i de lokale aviser eftersom private boligudbydere gerne annoncerer her. Et alternativ er at annoncere selv og derved skabe en interesse. KU har ligeledes deres egen avis så her handler det også om at holde sig opdateret.
Udover det skal man sørge for at sprede rygtet. Lad din omgangskreds vide at du er boligsøgende.

Kontaktinformation til Københavns Universitet

Københavns Universitet

Nørregade 10
1165 København K

Telefon: (45) 35 32 26 26
Fax: (45) 35 32 26 28

www.ku.dk

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen Medicin på Københavns Universitet.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen