Matematik og Statistik - Bachelor

Uddannelsesinfo
p
Længde: 3 år
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Sidste ansøgningsfrist: 15 marts og 5. juli
Uddannelsesinstitution: Aalborg Universitet plus
Sted: Aalborg
Uddannelsestype: Videregående uddannelse

Matematik og Statistik - Bachelor

Matematik og Statistik


Matematik er et fag i konstant udvikling og spiller i dag en større rolle end nogensinde før som det redskab, der skal til for at styre og forstå komplicerede aspekter af vores teknologi og mekanismer i samfundet fx:

  • Når du bruger dit dankort på nettet, har matematikken været med til at sikre, at andre ikke får fat i vigtige oplysninger.
  • Når du afspiller en film på DVD, har matematikken bidraget med metoder, som gør at du kan se filmen i fejlfri kvalitet, selvom der er ridser og fejl på din DVD.
  • Når medicinalindustrien og lægevidenskaben i dag er i stand til at bestemme årsag til udviklingen af bestemte sygdomme og vurdere effekten af forskellige behandlingsmetoder, er det baseret på en indsamling af enorme datamængder.


Selv med moderne superhurtige computere ville det være umuligt at analysere så store datamængder uden avancerede matematiske og statistiske metoder.

Uddannelse i matematik og statistik


På matematikstudiet tages der højde for de mange sider af matematikken. Du skal lære at bruge matematikken til at systematisere, abstrahere og analysere problemer udenfor matematikken og til at løse matematiske problemstillinger. Du vil derfor møde matematiske discipliner af både teoretisk og praktisk natur. Vi anvender forskellige undervisningsformer, blandt andet projektarbejdet, hvor du sammen med gruppefæller skal håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger fra erhvervslivet eller det omkringliggende samfund.

To linier indenfor matematik


For at du i din uddannelse kan følge den retning af matematikken, som du finder mest interessant, udbyder vi to linier indenfor matematik:

  • Tofagslinien
  • Anvendt matematik


Tofagslinien er den "klassiske" matematikuddannelse, hvor matematik kombineres med et andet fag. Typisk kombineres med fag fra naturvidenskab (fx fysik, kemi eller datalogi), men det er også muligt og relevant at kombinere med fag fra andre områder (fx historie, dansk eller engelsk). Tofagslinien sigter mod en bred vifte af efterfølgende beskæftigelsesmuligheder: gymnasielærer, forsker og meget andet.

Linien "Anvendt matematik" sigter direkte mod en karriere indenfor forskning og erhvervsliv. På linien kombineres matematik med ingeniørvidenskab indenfor et område, du vælger sammen med din vejleder, fx trådløs kommunikation eller nanoteknologi.

Jobmuligheder som matematiker


Matematikere fra Aalborg Universitet får job inden for en lang række områder. Der er brug for matematikere i mange virksomheder, og behovet er stigende. Linien "Anvendt Matematik" sigter direkte mod disse jobs, og vi har allerede leveret kandidater til denne branche.

Sundhedssektoren - NOVO, Lundbeck, sygehusene etc. har et stort behov for kandidater med en bred viden om statistik eller mere generelt sundhedsmatematik.

Kreditforeninger, forsikringsselskaber og banker ansætter matematikere, fordi der er et behov for at håndtere store og komplekse mængder af data samt komplekse modeller af virkeligheden - normalt ved brug af computerkraft.

Ansøgning og adgangskrav

Der er i 2009 fri adgang for kvalificerede ansøgere til bacheloruddannelsen i Matematik og Statistik. Det vil sige, at alle, der opfylder adgangskravene (det generelle og de specifikke), og ansøgere, der har fået tilladelse til at søge optagelse på dispensation, får en studieplads.

  • Generelt adgangskrav: Adgangsgivende eksamen (stx, hf, htx, hhx eller tilsvarende)
  • Specifikke adgangskrav: Dansk A-niveau, engelsk B-niveau samt matematik A-niveau
  • Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået Studieprøven i dansk eller have tilsvarende kvalifikationer (gælder ikke nordiske ansøgere).


Vil du vide mere om adgangskravene kan du udfylde en interesseanmeldelse og blive kontaktet direkte af Aalborg Universitet.

Optagelse - det første skridt

Når du søger en studieplads på første år af en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, skal du søge den gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Udlandsophold med Aalborg Universitet

Hvis du gerne vil opleve verden, mens du læser, har du gode muligheder for at realiserer dette gennem et studium på Aalborg Universitet. Universitetet har nemlig samarbejdsaftaler med en række universiteter rundt om på kloden, hvor du kan læse et halvt til et helt år. Men har du et særligt ønske, så kan du også søge uden om samarbejdsaftalerne. Aalborg Universitet har et internationalt kontor som hjælper dig med et uddannelsesophold i udlandet. Udfyld en interesseanmeldelse og få mere at vide.

Eksamen og diplom

En bachelorgrad i matamatik og statistik.

Pris

Denne uddannelse er SU- berettiget.

Aalborg Universitet

Aalborg UniversitetAalborg Universitet - uddannelse inden for moderne rammer

Aalborg Universitet (AAU), hvor mere end 13.000 studerende i dag har deres daglige gang, har siden dets åbning i 1974 gjort det til et af sine særlige kendetegn at orientere sig internationalt.

Aalborg Universitet har et solidt globalt netværk koncentreret bl.a. om forskere, udviklere og undervisere.

Og det, på lige fod med universitetes prioritering af praktikophold i udlandet, er med til at sætte de studerende i stand til at begå sig internationalt efter at have fuldført end af de 70 bachelor,- eller en kandidatuddannelser, som Aalborg Universitet udbyder.

Målrettet og unik studieform

Aalborg Universitet adskiller sig ikke bare fra mange andre universiteter pga. dets internationale fokusering, men også pga. dets unikke studieform - en projektorienteret studieform, som sætter fokus på, at de studerende tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle problemstillinger i deres arbejde med projekter. Og dette både i den teoretiske del af arbejdet, og når der skal arbejdes med problemløsning.

Her lægger univeristetet nemlig stor vægt på, at de studerende samarbejder med eksisterende virksomheder, organisationer og institutioner, så de studerende får så meget praktisk og brugbar erfaring som muligt.

Bredt samarbejde skaber sammenhæng i studieprojekter

Aalborg Universitets 5 fakulteter, De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige, har tradition for at arbejde udadvendt og for at samarbejde med eksterne brugere af forskning. I direkte forlængelse af studieformen arbejdes der også på tværs af fakulteterne. Dette for at sikre, at problemstillinger inden for teknik, menneske og samfund ses og vurderes i sammenhæng.

Endelig skal nævnes, at Aalborg Universitet også har afdelinger i Esbjerg og København ligesom Statens Byggeforskningsinstitut i 2007 blev en del af Aalborg Universitet.

Studieliv i Aalborg

Studieliv i AalborgVælger du at studere i Aalborg, skal du være forberedt på, at universitetet kommer til at fylde meget i din hverdag. Ikke kun fagligt, men også socialt. På Aalborg Universitet arbejder du nemlig i stor udstrækning i grupper, så du får automatisk opbygget en stor omgangskreds. Den tætte kontakt til dine medstuderende betyder, at du kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem både i grupperummet, og når der skal slappes af fra studierne f.eks. med en god film eller på en af Aalborgs mange caféer.

Som i andre store universitetsbyer udgør de studerende op mod 10 % af byens befolkning, og det sætter sit præg på byen. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud.


plusVis alle uddannelser med Aalborg Universitet

beskrivelse af Aalborg samt boligsituationen

Kontaktinformation til Aalborg Universitet

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159
9100 Aalborg

Telefon: (45) 99 40 99 40
www.aau.dk

Kontakt Aalborg Universitet
Mere information
 
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen