|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
||||||||||||||||||
På Matematik-kandidatdelen kan du specialisere dig i et hovedområde inden for matematikken. Afhængigt af hvilken linie du vælger at følge, vil der være forskellige muligheder for valg af hovedområde, men alle hovedområderne vil være knyttet til forskningsområder på universitetet. Det kan fx betyde, at du laver dit afsluttende speciale i tilknytning til et konkret forskningsprojekt, som din vejleder er involveret i.
På Aalborg Universitet udbydes to linier:
Kandidatuddannelsen forløb vil også være afhængig af, om du har valgt to-fagslinien eller Anvendt matematik linien.
Matematikere fra Aalborg Universitet får job inden for en lang række områder. Der er brug for matematikere i mange virksomheder, og behovet er stigende. Linien "Anvendt Matematik" sigter direkte mod disse jobs, og vi har allerede leveret kandidater til denne branche.
Sundhedssektoren - NOVO, Lundbeck, sygehusene etc. har et stort behov for kandidater med en bred viden om statistik eller mere generelt sundhedsmatematik.
Kreditforeninger, forsikringsselskaber og banker ansætter matematikere, fordi der er et behov for at håndtere store og komplekse mængder af data samt komplekse modeller af virkeligheden - normalt ved brug af computerkraft.
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have bestået en relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse. Ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages efter studienævnets individuelle vurdering.
Vil du vide mere om adgangskravene kan du udfylde en interesseanmeldelse nederst på siden og derefter blive kontaktet direkte af Aalborg Universitet.
Hvis du gerne vil opleve verden, mens du læser, har du gode muligheder for at realiserer dette gennem et studium på Aalborg Universitet. Universitetet har nemlig samarbejdsaftaler med en række universiteter rundt om på kloden, hvor du kan læse et halvt til et helt år. Men har du et særligt ønske, så kan du også søge uden om samarbejdsaftalerne. Aalborg Universitet har et internationalt kontor som hjælper dig med et uddannelsesophold i udlandet. Udfyld en interesseanmeldelse og få mere at vide.
En kandidatgrad i matamatik og statistik.
Denne uddannelse er SU- berettiget.
Aalborg Universitet - uddannelse inden for moderne rammerAalborg Universitet (AAU), hvor mere end 13.000 studerende i dag har deres daglige gang, har siden dets åbning i 1974 gjort det til et af sine særlige kendetegn at orientere sig internationalt.
Aalborg Universitet har et solidt globalt netværk koncentreret bl.a. om forskere, udviklere og undervisere.
Og det, på lige fod med universitetes prioritering af praktikophold i udlandet, er med til at sætte de studerende i stand til at begå sig internationalt efter at have fuldført end af de 70 bachelor,- eller en kandidatuddannelser, som Aalborg Universitet udbyder.
Aalborg Universitet adskiller sig ikke bare fra mange andre universiteter pga. dets internationale fokusering, men også pga. dets unikke studieform - en projektorienteret studieform, som sætter fokus på, at de studerende tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle problemstillinger i deres arbejde med projekter. Og dette både i den teoretiske del af arbejdet, og når der skal arbejdes med problemløsning.
Her lægger univeristetet nemlig stor vægt på, at de studerende samarbejder med eksisterende virksomheder, organisationer og institutioner, så de studerende får så meget praktisk og brugbar erfaring som muligt.
Aalborg Universitets 5 fakulteter, De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige, har tradition for at arbejde udadvendt og for at samarbejde med eksterne brugere af forskning. I direkte forlængelse af studieformen arbejdes der også på tværs af fakulteterne. Dette for at sikre, at problemstillinger inden for teknik, menneske og samfund ses og vurderes i sammenhæng.
Endelig skal nævnes, at Aalborg Universitet også har afdelinger i Esbjerg og København ligesom Statens Byggeforskningsinstitut i 2007 blev en del af Aalborg Universitet.
Vælger du at studere i Aalborg, skal du være forberedt på, at universitetet kommer til at fylde meget i din hverdag. Ikke kun fagligt, men også socialt. På Aalborg Universitet arbejder du nemlig i stor udstrækning i grupper, så du får automatisk opbygget en stor omgangskreds. Den tætte kontakt til dine medstuderende betyder, at du kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem både i grupperummet, og når der skal slappes af fra studierne f.eks. med en god film eller på en af Aalborgs mange caféer.
Som i andre store universitetsbyer udgør de studerende op mod 10 % af byens befolkning, og det sætter sit præg på byen. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud.