Maskinchef - ansvar på broen og i maskinrummet
Med en uddannelse til MO (Maritim Officer) Maskinchef har du de samme kundskaber som en maskinmester, men du har desuden erfaring med at arbejde på skibets bro. Du får en unik indsigt i, hvordan de forskellige funktioner fungerer på et skib. Der er ikke mange uddannede maskinchefer, der går arbejdsløse, da de kvalifikationer, som du opnår på maskinchef uddannelsen er efterspurgte indenfor industriens verden.

Specialist i det meste af skibet
På maskinchef uddannelsen får du også indsigt i, hvordan et skib fungerer. Det gør dig til specialist i både maskinrummet og på broen.
Det lærer du på maskinchefuddannelsen:
- Navigation
- Maskinlære
- Skibsteknik
- Elektroteknik
- Simulatorsejlads
- Brandbekæmpelse, inkl. røgdykkerkursus
- Radiokursus
- Meteorologi
Du letter også styrmændenes arbejde ved at tage en brovagt, fortøjre skibet eller hjælpe til ved lastning/losning. Uddannelsen til maskinchef hos A. P. Møller - Mærsk kan sammenlignes lidt med en ingeniøruddannelse.
Fælles grundforløb på Maritim Officer uddannelsern
På alle tre Maritim Officer-uddannelser indleder man med et fælles grundforløb, som varer 9 måneder og foregår på SIMAC i Svendborg. Uddannelserne består desuden af et junior og et senior-modul, hvor det først er på senior modulet, at du specialiserer dig til MO maskinchef.
Maskinchefen har et stort ansvar
At være maskinchef hos A.P. Møller - Mærsk er et vigtigt og ansvarsfuldt job. Som maskinchef får du blandt andet ansvaret for alt teknisk udstyr ombord på skibet, både denoverordnede drift og vedligeholdelse.
Som maskinchef skal du kunne løse de problemer, som opstår hen ad vejen når man er ombord på et skib. Derfor skal du være forberedt på at læse disse problemer ved hjælp af kreativ tænkning og samarbejde med hele holdet, der arbejder i maskinrummet.
Gennem A.P. Møller - Mærsk får du mange muligheder for at sejle på næsten alle typer skibe. Det kan være alt fra tank-, container- og supplyskibe.
Uddan dig til maskinchef i Svendborg
Du kan tage en uddannelse til Maskinchef Maritim Officer på SIMAC i Svendborg. Uddannelsen tager i alt 5 år og du veksler gennem studietiden mellem skoleophold og at være i praktik, hvor du sejler med A.P. Møller - Mærsks skibe.
Som maskinchef får du kompetencer i:
- ledelse
- maskinlære
- damplære
- ellære
- automation
- dimensionering og vedligeholdsledelse
Lyder det som en uddannelse for dig? Så kontakt A.P. Møller - Mærsk allerede i dag!
Bestil gratis information om MO Maskinchef her - eller udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.