Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

Lydkunst

Uddannelsesinfo
Længde:
17 uger
Startdato:
Se skolens hjemmeside
Uddannelsesstøtte:
Nej
Heltid/deltid:
Heltid
Uddannelsesinstitution:
Kunsthøjskolen i Holbæk plusKunsthøjskolen i Holbæk
Sted:
Uddannelsestype:

 Lydkunst

Lydkunst - lær at arbejde med elektronisk musik

Er du kreativ, og vil du enten lære eller blive bedre til at udtrykke dig gennem elektronisk musik og lydinstallation? Så skal du vælge kurset, Lydkunst, som et af dine valgfag i værkstedsrækken.

Lydkunst

Her lærer du nemlig en masse om teknikker, metoder og historiske udviklinger indenfor lydkunst, og i løbet af kurset kommer du til at lave op til flere af dine egne lydtekniske projekter. 

Platform for kompositioner

Udviklingen på computer- og lydredigeringsmarkedet har givet flere og flere muligheden for at komponere lydkunst uden at råde over de store musikteoretiske eller praktiske erfaringer.

Den såkaldte “rytmiske” musik benytter sig mere og mere af tendenser fra den "klassiske” musik og omvendt (støj, klangflader, rytmer, minimalsismen osv.) Samtidig antyder begreber som lydkunst og lydinstallation, at musikken også spiller en større rolle i billedkunsten.

På faget, Lydkunst, forsøger man at danne en platform for kompositioner som tager stilling til det moderne tonesprog. Klang, stilhed, tid og rum vil være centrale begreber, som alle elever skal forholde sig til. Mange musikeksempler, snak om relevante emner, opgaver og en introduktion i lydredigeringsprogrammet “Cubase/Halion” vil være udgangspunktet for individuelle projekter.

Erfarne undervisere

På Lydkunst vil du, ligesom på alle højskolens andre fag, blive undervist af lærere, som alle har en baggrund indenfor kunstverdenen. Samtidig vil en stor gruppe af forskellige gæstelærere og foredragsholdere hele tiden bidrage til, at det levende og aktive miljø, som er at finde på højskolen udvikles og holdes i kontakt med det aktuelle kunstliv i samfundet.

Maleri - Studietur til BerlinStudierejse - en del af dit højskoleophold

Når du studerer, Lydkunst og alle andre fag på Kunsthøjskolen, vil der være en studietur indlagt som en del af dit ophold. I år går turen til Berlin.

Efter nogle uger på Kunsthøjskolen med værksteder, teori, foredrag og ideer er studieturen et dejligt afbræk i hverdagen.

Her får du fire dage til at se eller høre det, du tidligere kun har læst om eller det, du ikke engang har tænkt på eksisterede i Tysklands hovedstad.

Højskoleliv

HøjskolelivEt højskoleophold er meget mere end den rent faglige undervisning. Kunsthøjskolen er rammen for et intenst skabende miljø, hvor det sociale spiller en væsentlig rolle for dagligdagen og det samlede udbytte.

Kunsthøjskolen kan have op til 80 elever på 16 ugers kurserne. Man inddeles i fire til fem boområder, som vi kalder familier. Familiegruppen er en overskuelig social enhed, og her planlægges en række af de praktiske fællesopgaver. Generel familiehygge er et udbredt fænomen!

Alle elever er forpligtet til at deltage i praktiske opgaver på skolen et par timer om ugen. Familierne skiftes f. eks. til at stå for driften af elevcaféen, som er åben tre til fire aftener om ugen samt for arrangement af fester ved periodeafslutninger mm.

Værksteder hele døgnet rundt

Med de kunstneriske processer som udgangspunkt er der rig mulighed for at lave frie elevprojekter på tværs af værkstederne og iøvrigt udenfor undervisningstiden. Værkstederne er åbne i døgndrift.

Samværet på værkstederne udenfor undervisningstiden er en vigtig energiskabende faktor, som beriger det kunstneriske arbejde. Det, man kan lære af at følge andres arbejdsprocesser, er uvurderligt og meget mere, end man umiddelbart forestiller sig.

Pris

Et højskoleophold på Kunsthøjskolen i Holbæk koster 22.500 dkk + 1.600 dkk for udenlandsrejse. 

Alle priser plus evt. tillæg for enkeltværelser m/u bad og dobbeltværelser med bad (Ret til prisændringer forbeholdes).

Det er muligt i visse kommuner, at søge støtte til højskoleophold. Undersøg selv i hjemkommunen om der gives supplerende støtte.

Kunsthøjskolen har en støttepulje. Man kan sende en velbegrundet ansøgning til Kunsthøjskolen og så håbe på at få støtte fra skolen. Vedrørende støtte kontakt Kunsthøjskolens kontor på telefon: 5943 1888 eller 5943 1888 (Man - Fre: 9.30 - 13.30) eller på e-mailkunsthojskolen@dasOriginal.dk

 Kunsthøjskolen i Holbæk

Kunsthøjskolen i Holbæk - kunst i alle afskygninger

Kunsthøjskolen i Holbæk kan du prøve kræfter med dine kunstneriske evner uanset, hvilket niveau du starter ud fra. Kunsthøjskolen har nemlig et bredt udbud af kurser indenfor kunstens verden, som både er målrettet dig, som vil være udøvende kunster eller dig, som vil være en vidende og kompetent kunstforbruger. 

Kunsthøjskolen i Holbæk

Ingen begrænsning af linjefag

Som noget helt særligt tilbyder Kunsthøjskolen dig et højskoleophold, som udelukkende er sammensat af de fag, som du ønsker. Kunsthøjskolen opererer nemlig ikke med overordnede linjefag, men prioriterer i stedet, at alle elever får en dynamisk udveksling mellem de forskellige fagområder.    

Når du er tilmeldt et ophold på Kunsthøjskolen, kan du derfor selv skræddersy dit kursus, som er opdelt i tre perioder fordelt på først seks uger, så fem uger og til sidst fem uger mere.

Undervisningen er delt op i to rækker, nemlig studierækken og værkstedsrækken. Og det kendetegner også de fag, du kan vælge mellem.

Fag på studierækken:

  • Tegneserier
  • Kunsthistorie & Moderne kultur
  • Designprocessen
  • Litteratur
  • Dans
  • Filmhistorie

Fag på værkstedsrækken er derimod fag som Skulptur & Installation, Smykker, Maleri, Fotografi, Grafik og Video.

Kunsthøjskolen i HolbækUdvalget er stort, og du kan altså sætte fagene sammen som du vil. I de to første skoleperioder vælger du ét fag i studierækken og ét fag i værkstedsrækken, og i den sidste skoleperiode vælger du ét fag i værkstedsrækken.

Besøg fra tidens største kunstnere

Ud over den daglig undervisning i teoretiske/praktiske fag inviterer Kunsthøjskolen tidens aktuelle kunstnere til at fortælle om deres praksis og projekter, så eleverne kan få et indblik i den professionelles arbejde og andre forhold indenfor vidt forskellige kunstneriske dicipliner.


plus Vis alle uddannelser med Kunsthøjskolen i Holbæk

Studiebolig

Holbæk

Kunsthøjskolen - omgivelserKunsthøjskolen har til huse i den gamle Holbæk Slots Ladegaard, der med et bygningsareal på 8.800 m2 danner rammen om værksteder, studielokaler og beboelse for elever og lærere. Værkstederne er indrettet efter de enkelte fags tekniske og pladsmæssige behov.

Kunsthøjskolen råder over følgende specialværksteder: Fotoatelier, grafikværksted, keramikværksted, maleratelierer, skulpturværksted, smykkeværksted, tekstil- & serigrafiværksted, digitalt videoværksted, teater- og filmsal, øvesal og musiklokale med computerfaciliteter.

Til øvrige fagområder indrettes værkstederne ad hoc. Hertil kommer en række teorilokaler, et bibliotek samt computerrum med fri internetadgang til brug for eleverne.

Kontaktinformation til Kunsthøjskolen i Holbæk

Kunsthøjskolen i Holbæk

Ladegårdsalléen 5
4300 Holbæk

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen Lydkunst på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen