Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

Lærer

Uddannelsesinfo
Længde:
4 år
Uddannelsen er på:
Dansk
Startdato:
September
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Uddannelsesinstitution:
VIA University College plusVIA University College
Uddannelsestype:

 Lærer

Lærer - sæt et positivt præg på børn og unges fremtid  

Hvis du kan lide at arbejde med børn og unge og er god til at lære fra dig, er uddannelsen til Lærer måske noget for dig. Som Lærer kan du nemlig undervise børn og unge på forskellige klassetrin og i forskellige fag - bl.a. i folkeskolen. Og du kan, langt hen ad vejen, selv bestemme, hvordan din uddannelse skal opbygges.

Brænder du f.eks. for at blive Lærer i idræt, billedkunst, musik eller engelsk, kan du vælge at specialisere dig indenfor netop de fagområder. Som Lærer kan du altså beskæftige dig med dit interesseområde hver eneste dag samtidig med, at du giver nutidens børn og unge en solid baggrund for at klare sig godt i deres videre uddannelsesforløb.       

nullOm uddannelsen

Når du læser til lærer, modtager du undervisning, som forholder sig til den virkelighed og de tendenser, der er skolens vilkår netop nu. Det er derfor ikke sikkert, at fagene i dag er som du husker dem fra din egen skoletid. Fagligheden er nemlig hele tiden i bevægelse, da den følger de ønsker og krav, som samfundet stiller til skolen. 

Uddannelsen er bygget op omkring både klasseundervisning, praktik og specialisering. Klasseundervisningen består af en række obligatoriske fag, som f.eks. almen didaktik, psykologi og pædagogik, hvor du beskæftiger dig med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Herudover skal du have et antal liniefag, som er de fag, du specialiserer dig i. Her kan du vælge mellem:

  • Dansk, engelsk, fysik/kemi, historie, idræt, matematik og natur/teknik (store liniefag - vælger du et af disse, kan du derfor kun have ét liniefag)
  • Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk (små liniefag - vælger du disse kan du have to liniefag)

Sidst i I uddannelsen skal du skrive en bacheloropgave om en problemstilling, som du selv vælger. Til belysning og løsning af problemstillingen bruger du både teoretiske studier samt den viden og erfaring, du har fået gennem praktikken og i de forskellige fag.

Praktik fire gange under uddannelsen

Du er i praktik hvert år i løbet af den fire-årige uddannelse. Først har du den observerendes rolle. Du skal dog hurtigt tage mere og mere over, og til sidst i uddannelsen skal du helt og holdent selv stå for undervisningen. VIA´s læreruddannelser samarbejder med lokale kommunale og private skoler om praktikken. På skolen tilknyttes du en praktiklærer, der støtter og rådgiver dig i dagligdagens praktik.

Ansøgning og adgangskrav

Du kan søge ind på studiet gennem kvote 1 eller kvote 2.

  • Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
  • Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Job i skolen, men også muligheder mange andre steder

Lærere uddannes primært til arbejde i folkeskolen, men læreruddannelsens faglighed og bredde gør dig også attraktiv i mange andre brancher som f.eks. privatskoler, efterskoler, erhvervsskoler, højskoler, voksenundervisning, flygtninge/indvandrerområdet, sociale institutioner, skole forvaltninger og private virksomheder.  

Eksamen og diplom

Uddannelse til Lærer

Videreuddannelse

Som Lærer kan du læse relevante master,- og kandidatuddannelser.

Pris

Du får SU under hele uddannelsen.

 VIA University College

VIA University CollegeVIA - Uddannelser til fremtidens arbejdsmarked

VIA University College tilbyder både nationale og internationale uddannelser for den kreative, den tekniske, den hjælpsomme, den rådgivende og mange andre typer af mennesker.

Udbuddet er stort og bredt, da VIA University College har samlet alle professionsuddannelserne i Region Midtjylland. Skolens hovedsæde ligger i Århus, men det er også muligt at tage mange af de forskellige uddannelser VIA University College´s andre afdelinger i Midtjylland.

VIA University College arbejder hele tiden med at forny den måde, der tænkes uddannelser og uddannelses­institutioner på.

Sker der forandringer i samfundet, justerer skolen de forskellige uddannelser, så de fortsat er tilpasset det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked. Samtidig udvikles der hele tiden nye uddannelser alt efter, hvad der er behov for både nationalt og internationalt.

Eksamen med skyhøje karakterer - august 2009

Det er fire studerende fra VIA, som i august 2009 færdiggjorde deres eksamen med bravour, et lysende eksempel på.

Fire industriteknikere (på billedet) høstede nemlig tilsammen et gennemsnit på 11, da de var til gruppeeksamen i fremstillingen af en nyudviklet sølvfarvet gearkasse. Og uddannelseschef, Kim Clausen, var meget stolt af og fuld af tro på de fire nyuddannede svende:

"Som I måske har lagt mærke til, så flager vi i dag, og det er der så sandelig grund til. Der tales om krise for tiden, men med Jeres potentiale bliver I ikke endnu et nummer i arbejdsløshedskøen", sager han i august.

Tæt samarbejde med erhvervslivet

Til at sikre den konstante aktualitet i udbud af uddannelser har VIA University College et tæt samarbejde med erhvervslivet. Skolen er derfor hele tiden opdateret med den nyeste udvikling - både indenfor offentlige og private virksomheder, faglige organisationer, lokale og regionale myndigheder samt relevante institutioner i det meste af verden.

Projekt Sund Skole

Men det er ikke bare på erhvervslivet, VIA følger med tiden. Skolen gør det i høj grad også indenfor sundhed. Og det blev i sensommeren markeret med et startskud, som inkluderede et motiverende besøg fra den kendte sundhedscoach, Chris MacDonald.

På sin helt egen inspirerende måde skabte han en fantastisk stemning og motivation blandt VIA´s studerende, som fremover vil have fokus på sunde vaner, når det handler om kost, søvn og motion. På den måde får de nemlig mest muligt ud af den daglige undervisning. "Det er helt små adfærdsændringer, der skal til, og hvis man vil, så kan man", sagde Chris MacDonald.  

Stort udbud af uddannelser

På VIA University College er udbuddet af uddannelser stort og bredt. Skolen har mange forskellige uddannelser indenfor kategorierne:

  • Pædagogisk-socialfaglige uddannelser
  • Sundhedsuddannelser
  • Teknisk-merkantile uddannelser
  • Æstetisk kreative uddannelser
  • Efter- og videreuddannelse (mulighed for E-learning uddannelser)

Og som nogle af de nye uddannelser, som havde opstart i sommeren 2009 er f.eks.:

  • Global Bachelor in Nutrition and Health
  • International Sales and Marketing
  • Maskiningeniør
  • Flymekaniker
  • Diplomuddannelse i offtentlig forvaltning

plus Vis alle uddannelser med VIA University College

Kontaktinformation til VIA University College

VIA University College

Skejbyvej 1
8240 Risskov

Telefon: +45 87 55 00 00
www.viauc.dk

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen Lærer på VIA University College.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen