Lægemiddelvidenskab (kandidat)

Uddannelsesinfo
p
Længde: 2 år
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsesinstitution: Syddansk Universitet plus
Sted: Odense
Uddannelsestype: Videregående uddannelse

Lægemiddelvidenskab (kandidat)

Lægemiddelvidenskab

Lægemiddelvidenskab

Fokus på lægemidler! Er du fascineret af lægemidler med alt hvad det indebærer af fremstilling, effekt, bivirkninger og muligheder? Syddansk Universitet er klar med en helt ny uddannelse i lægemiddelvidenskab, der skal imødekomme fremtidens store behov for veluddannet arbejdskraft i medicinalindustrien. I løbet af studietiden skal du have en lang række spændende og relevante fag, der ligger i spændingsfeltet mellem medicinalkemi, sundhedsvidenskab og molekylær biologi samt sundhedssektoren.

Lægemiddelvidenskab - Naturvidenskabelig

Universitetets stærke uddannelses- og forskningsmiljøer inden for alle nærliggende naturvidenskabelige uddannelser samt medicin sikrer, at du får en uddannelse, der matcher kravene i en branche i vækst og forandring. Mulighederne er mange.
På kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab tager du dels en række kemi fag, som udvider de fag du tog på grunduddannelsen, og nogle medicinal- og sundhedsmæssige fag. Herudover kan du tone dit studium med valgfrie fag. Du kan vælge at specialisere dig i biofarmaci, hvor du supplerer med nogle ekstra biokemiske fag, eller du kan specialisere dig i kemisk farmaci, hvor suppleringen er kemiske fag. Endvidere kan du blive optaget på kandidatuddannelsen i klinisk farmaci.

Specialisering i kemi eller biokemi

Som afslutning laver du et speciale inden for din specialisering i kemi eller biokemi, hvor du bliver tilknyttet en forskergruppe ved Kemisk Institut eller ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Specialet har en varighed af et år og afsluttes med en rapport og et mundtligt forsvar.

Ansøgning og adgangskrav

Adgangskrav

Adgangskravet il kandidatuddannelsen er en bacheloruddannelse i lægemiddelvidenskab eller en bacheloruddannelse med minimum 135 ECTS inden for området farmaci eller lægemiddelvidenskab.

Opfylder du ikke adgangskravene?
Studienævnet vurderer om du skal supplere.

Syddansk Universitet

Syddansk Universitet - videregående uddannelser for enhver smag

Syddansk Universitet tilbyder mere end 100 uddannelser indenfor forskellige faglige områder og af forskellig længde. Så er du endnu ikke helt sikker på, hvordan din fremtidige karriere skal se ud, er der gode muligheder for, at du kan finde svaret her. 

Syddansk Universitet er Fyns største uddannelsesinstitution, hvor over 17.000 studerende har deres daglige gang. Som navnet udtrykker, tilbyder Syddansk Universitet uddannelser på campusses i hele Syd Danmark - nemlig i Odense, i Kolding, i Esbjerg, i Sønderborg, i Slagelse og i København. 

Uddannelse på højest mulige niveau

Syddansk Universitet er en forsknings- og uddannelsesinstitution, som giver dig muligheden for at få en uddannelse på det højest mulige niveau. Og derfor er universitetet også samarbejdspartner for både offentlige og private virksomheder - Syddansk Universitet er nemlig leverandør af kvalificeret arbejdskraft til hele erhvervslivet.

Mere end 100 uddannelser fordelt på fem fakulteter

Når du læser en af de mange uddannelser på Syddansk Universitet, kan du gøre det indenfor fem forskellige fakulteter:

Det Humanistiske Fakultet:
Humaniora dækker over et bredt spektrum af uddannelser og forskningsfelter, som har det til fælles, at de tager udgangspunkt i mennesket og dets forhold til omverdenen.

Det Naturvidenskabelige Fakultet:
Naturvidenskaben er levende – den bevæger sig og giver verden fart på. Videnskaben er levende fordi den udvikles af engagerede forskere i et levende miljø som f.eks. lægestuderende og biologer.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet:
Samfundsvidenskaben påvirkes af samfundet og kan omvendt indvirke på samfundet. Netop det forskes der i på dette fakultet. 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forsker i folkesundhed og i udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet.

Det Tekniske Fakultet:
Ingeniør - uddannelse, forskning og fremtid. Universitetet uddanner de ingeniører og forskere, der står for fremtidens teknik.

Alle fakulteter tilbyder både bachelor og kandidatuddannelser. Du vælger altså selv, om du vil afslutte din uddannelse efter tre år, eller om du vil specialisere dig i to år og dermed får en kandidatgrad.

Syddansk Universitet tilbyder desuden også masteruddannelser, efteruddannelser og uddannelser som Diplomingeniør. 

Forskning og innovation på dagsordenen

Syddansk universitet samarbejder med mange forskellige aktører. Det kan være et samarbejde omkring brobygning, efteruddannelse og iværksætteri, eller det kan være universitetets store engagement i forksning.

Universitetet kæder forskning, resultater og samarbejdspartnere sammen på bedste vis og spiller en aktiv rolle i videreudvikling og kommercialisering af teknologier og know-how udviklet på universitetet. Det absolutte formål med dette er at give erhvervslivet mulighed for at anvende opfindelser gjort på universitetet og dermed forstærke informations- og erfaringsudvekslingen. 

Forskningssamarbejdet prioriteres højt for at skabe kontakt mellem universitetet og eksterne samarbejdspartnere gennem etablering af primært netværk mellem forskere og virksomheder - og Forskerservice er behjælpelig med samarbejdsmodeller for den videre dialog.

Moderne omgivelser og et levende studieliv

Som studerende på Syddansk Universitet møder du et studieliv præget af moderne faciliteter som f.eks. læsesale, laboratorier, svømmehal, computerrum, auditorier, fredagsbarer, caféer, biblioteker, opholdssteder og hyggekroge.

Der arrangeres hele tiden sociale arrangementer på de forskellige fakulteter, og du vil derfor hurtigt finde en masse inspiration og blive motiveret af den nye verden af viden og fordybelse, som åbner sig for dig! Et studie på universitetet vil give dig en uddannelse, som er guld værd!


plusVis alle uddannelser med Syddansk Universitet

Omgivelser og faciliteter

Kontaktinformation til Syddansk Universitet

Syddansk Universitet

Campusvej 55
5230 Odense M

Telefon: (45) 65 50 10 00
www.sdu.dk

Kontakt Syddansk Universitet
Mere information
 
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen