|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||||
Kort og Landmålingstekniker - du arbejder både ude og indeEn Kort og Landmålingstekniker er ansat både i det offentlige og i det private. Det kan f.eks. være hos praktiserende landinspektører, entreprenørfirmaer, kort- og matrikelstyrelsen og i kommuner og amter.
Her er det Kort og Landmålingsteknikeren, som varetager opmåling og afsætning i marken, matrikulære opgaver, opbygning og ajourføring af geografiske informationssystemer (GIS), byggesagsbehandling samt løsning af opgaver indenfor miljø- og ejendomsforvaltning. Som Kort og Landmålingstekniker vil du altså komme til at arbejde både ude i naturen og bag skrivebordet.
Studiet til Kort og Landmålingstekniker giver dig en bred uddannelse med speciale i et af de mange fagområder. Studiet indeholder bl.a. undervisning i:
På fjerde semester skal du gennemføre to større projekter - et specialeprojekt og et afgangsprojektet. Med specialet skal du opnå en dybere viden og kunnen om specifikke forhold indenfor uddannelsens formål, ligesom du skal tilegne dig solid viden om et afgrænset emne. Afgangsprojektet skal lære dig at håndtere et større projekt.
Skolen byder på et spændende studiemiljø i moderne omgivelser og med helt nye faciliteter. Her er undervisningen kendetegnet ved, at teori først og fremmest indlæres gennem konkrete opgaver, cases og projektarbejde.
Derfor satses der på praktisk orienteret undervisning fremfor på forelæsninger. Der er samtidig rig mulighed for at skabe et netværk og møde nye venner blandt skolens 2500 studerende.
Du kan søge ind på studiet med følgende baggrunde:
På studiet skal du bruge en bærbar computer - både på skolen og hjemme, og den skal du selv betale. Størsteparten af de værktøjer og undervisningsmaterialer, der anvendes under studiet er kun tilgængelige via Internettet. Det er derfor ikke muligt at være en del af læringsmiljøet uden en bærbar computer.
Uddannelse som Kort og Lansmålingstekniker
Du får SU under hele uddannelsen.
VIA - Uddannelser til fremtidens arbejdsmarkedVIA University College tilbyder både nationale og internationale uddannelser for den kreative, den tekniske, den hjælpsomme, den rådgivende og mange andre typer af mennesker.
Udbuddet er stort og bredt, da VIA University College har samlet alle professionsuddannelserne i Region Midtjylland. Skolens hovedsæde ligger i Århus, men det er også muligt at tage mange af de forskellige uddannelser VIA University College´s andre afdelinger i Midtjylland.
VIA University College arbejder hele tiden med at forny den måde, der tænkes uddannelser og uddannelsesinstitutioner på.
Sker der forandringer i samfundet, justerer skolen de forskellige uddannelser, så de fortsat er tilpasset det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked. Samtidig udvikles der hele tiden nye uddannelser alt efter, hvad der er behov for både nationalt og internationalt.
Det er fire studerende fra VIA, som i august 2009 færdiggjorde deres eksamen med bravour, et lysende eksempel på.

Fire industriteknikere (på billedet) høstede nemlig tilsammen et gennemsnit på 11, da de var til gruppeeksamen i fremstillingen af en nyudviklet sølvfarvet gearkasse. Og uddannelseschef, Kim Clausen, var meget stolt af og fuld af tro på de fire nyuddannede svende:
"Som I måske har lagt mærke til, så flager vi i dag, og det er der så sandelig grund til. Der tales om krise for tiden, men med Jeres potentiale bliver I ikke endnu et nummer i arbejdsløshedskøen", sager han i august.
Til at sikre den konstante aktualitet i udbud af uddannelser har VIA University College et tæt samarbejde med erhvervslivet. Skolen er derfor hele tiden opdateret med den nyeste udvikling - både indenfor offentlige og private virksomheder, faglige organisationer, lokale og regionale myndigheder samt relevante institutioner i det meste af verden.
Projekt Sund SkoleMen det er ikke bare på erhvervslivet, VIA følger med tiden. Skolen gør det i høj grad også indenfor sundhed. Og det blev i sensommeren markeret med et startskud, som inkluderede et motiverende besøg fra den kendte sundhedscoach, Chris MacDonald.
På sin helt egen inspirerende måde skabte han en fantastisk stemning og motivation blandt VIA´s studerende, som fremover vil have fokus på sunde vaner, når det handler om kost, søvn og motion. På den måde får de nemlig mest muligt ud af den daglige undervisning. "Det er helt små adfærdsændringer, der skal til, og hvis man vil, så kan man", sagde Chris MacDonald.
På VIA University College er udbuddet af uddannelser stort og bredt. Skolen har mange forskellige uddannelser indenfor kategorierne:
Og som nogle af de nye uddannelser, som havde opstart i sommeren 2009 er f.eks.: