
Kontoruddannelse - HG kontorlinjen på Niels Brock
På Niels Brock Copenhagen Business College kan du tage en erhvervsuddannelse, hvor du specialiserer dig til en kontoruddannelse. En HG uddannelse på Niels Brock består både af et almindeligt skoleforløb og et praktikophold i en virksomhed. Den første halvdel af uddannelsen består af den 2-årige kontoruddannelse på Niels Brock, hvorefter du under sidste halvdel af uddannelsen kommer i praktik i en virksomhed, også kaldet en elevplads.
En kontoruddannelse på Niels Brock retter sig mod unge, som i fremtiden gerne vil arbejde på et kontor. Du bliver både i stand til at arbejde på kontor i det offentlige eller i en privat virksomhed. De arbejdsopgaver, som du kommer til at møde på kontoruddannelsen, ligner de kontoropgaver, som man møder i en rigtig virksomhed.
Nogle af de emner du kommer til at have undervisning i er følgende:
- Budgetter
- Finansiering
- Logistik
- Service
- Forvaltning
- Økonomi
- Projektstyring
I løbet af din uddannelse skal du vælge et område, som du specialiserer dig i. Det kan f.eks. være økonomi, rejsebranchen eller spedition og shipping.
Fremtiden
Med en erhvervsuddannelse på kontorlinjen på Niels Brock i bagagen kommer du til at være en eftertragtet medarbejder på mange forskellige slags kontorer, både i det offentlige og private erhvervsliv. Det speciale som du i løbet af din kontoruddannelse vælger, gør at du får en indgående viden om et bestemt fagområde, f.eks. administration, offentlig administration, økonomi, spedition og shipping eller rejseliv.
Med en HG kontoruddannelse har du også mulighed for at læse videre på mange af Niels Brocks videregående uddannelser indenfor handel og kontor, blandt andet til finansøkonom, logistikøkonom, markedsføringsøkonom eller administrationsøkonom.
Erhvervsuddannelse på Niels Brock - HG
På en erhvervsuddannelse på Niels Brock kommer du til at gå i skole på en lidt anderledes måde end du er vant til fra Folkeskolen. De opgaver, som du kommer til at møde i undervisningen på Niels Brock, tager udgangspunkt i de opgaver, som man møder på et kontor, i en butik eller lignende arbejdspladser. Det afhænger samtidigt af, hvilken linje du har valgt på din HG uddannelse. På HG uddannelserne for unge på Niels Brock kan du vælge mellem kontorlinjen, salgslinjen og iværksætterlinjen.
Derudover veksler undervisningen på Niels Brock mellem individuelle opgaver og gruppearbejde, hvor du samarbejder med dine klassekammerater om store og små projekter. De forskellige former for undervisning varierer dermed mellem klasseundervisning, gruppearbejde, projektforløb og individuel opgaveløsning.
På en HG uddannelse kommer du både til at møde grundfag, tværfaglige områder, temaprojekter og valgfag. De obligatoriske grundfag på HG er følgende:
- Dansk
- Erhvervsøkonomi
- Engelsk
- 2. fremmedsprog
- Informationsteknologi
- Salg og service
- Samfundslære
Niels Brock opfatter undervisningssituationen og skolen som en arbejdsplads, hvor der ikke alene lægges vægt på elevernes faglige niveau, men lige så meget på ansvarlighed, selvstændighed og evnen til at samarbejde.