Kandidatuddannelse i Analytisk Journalistik
Er du universitetsuddannet bachelor i et samfundsvidenskabelig eller humanistisk fag? Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at omsætte akademisk viden til kvalificeret journalistik? Så har du nu muligheden for at tage en 2-årig kandidatoverbygning på Journalisthøjskolen.
Med den journalistiske kandidatuddannelse Analytisk Journalistik får du mulighed for at lægge et journalistisk perspektiv på din bacheloruddannelse og opleve det levende og praktisk orienterede studiemiljø på Journalisthøjskolen. Med en kandidatoverbygning i Analytisk Journalistik kommer du til at bygge ovenpå de kompetencer du
har fået på bacheloruddannelsen, og uddannelsen vil gøre dig i stand til at reflektere over din egen rolle som formidler og styrke dine faglige og journalistiske kompetencer.
Kandidatoverbygningen i Analytisk Journalistik er udviklet for at tilfredsstille mediebranchens stigende behov for medarbejdere med en solid faglig forankring og stor specialviden, som samtidigt besidder de efterspurgte journalistiske kompetencer på et højt niveau og er i stand til at formidle på en spændende og korrekt måde.
Som færdiguddannet kandidat på linien Analytisk journalistik fra Journalisthøjskole modtager du titlen cand.public.
Kandidatuddannelsen i journalistik udbydes af Center for Journalistiske
Universitetsuddannelser, som er et samarbejde mellem Journalisthøjskolen
og Aarhus Universitet.
Hvem kan blive kandidat i Analytisk Journalistik?
Kandidatuddannelsen Analytisk Journalistisk henvender sig til personer, der allerede har en bachelorgrad i et humanistisk eller samfundsfaglig fag. De skal samtidigt gerne ville forbedre deres praktiske og teoretiske forudsætninger for at kunne løse journalistiske opgaver og varetage et journalistisk job indenfor området af deres bachelorfag på et højt fagligt niveau.

Uddannelsen opbygning
Uddannelsen tager 2 år. Det første år består af et intensivt forløb, der koncentrerer sig om journalistisk teori og praksis. Der arbejdes med journalistiske emner som idéudvikling, research, analyse, bearbejdning og formidling. Undervisningen foregår på Journalisthøjskolen dagligt. Du vil i stort omfang opleve en praktisk orienteret undervisning præget af hyppige deadlines, processvejledning, systematisk erfaringopsamling, refleksion og evaluering. I uddannelsen vil også indgår elementer som konceptudvikling, coaching og projektstyring.
På de journalistiske fag på de første to semestre skal du inddrage metoder og viden, som du kender fra dit bachelorfag. Andet semester afsluttes med et kort praktikophold på et medie.
På tredje semester skal du integrere journalistik med dit bachelorgrad i højere grad end tidligere. Samtidigt indgår to valgfag på Aarhus Universitet.
På dit fjerde semester skriver du et såkaldt kombinationsspeciale. Her skal både din grundfaglige viden og de journalistfaglige elementer i spil, og på baggrund af dette vælger du selv en problemstilling til dit speciale. Bedømmelsen af specialet sker både efter dine akademiske og formidlingsmæssige kompetencer.
Jobmuligheder
Kandidatuddannelse i Analytisk Journalistik åbner rigtig mange døre til et spændende jobliv. Du vil blive i stand til at varetage traditionelle journalistjobs, f.eks. som redaktør eller fagmedarbejder på specialsektioner. Derudover vil du kunne blive ansat i informations- eller pressefunktioner både i offentlige og private virksomheder.
Indenfor den akademiske verden vil du kunne fungere som faglig formidler, idet dit kendskab til mediebranchen vil være et stærkt bindeled mellem forskningsverdenen og den brede offentlighed. Du vil desuden kunne rådgive og undervise bredt i faglig formidling.