|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
||||||||||||||||
Journalist - bliv hele samfundets talerørDrømmer du om en karriere som journalist på en avis, et ugeblad, onlinemedier, TV eller radio? Så er en uddannelse som journalist fra Journalisthøjskolen i Århus noget for dig!
Her kan du nemlig kvalificere dig til jobs i både offentlige og private virksomheder som talerør og formidler - enten for befolkningen eller for den virksomhed, du er tilknyttet.
Når du uddanner dig journalist på Journalisthøjskolen, er din uddannelse bygget op omkring otte semestre:
Uddannelsen er altså i høj grad yderst bredt dækkende, så du er sikker på at få al den faglige viden og de faglige færdigheder, du har brug for i dit kommende arbejde som journalist.
Og at du har ialt 18 måneder i praktik under dit studie gør, at du først og fremmest har rig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og dernæst, at du allerede inden endt uddannelse opbygger et netværk, som du vil kunne trække på, når du skal have et job efter endt uddannelse.
Praktik som en stor del af uddannelsenDen lange praktikperiode på uddannelsen giver dig helt konkret mulighed for at afprøve dine evner i den virkelige verden, hvor kilder og modtagere pludselig er meget tæt på.
Og konstruktiv feedback fra branchens rutinerede kolleger og chefer, er med til at gøre dig endnu bedre.
Du skal selv sørge for at have en praktikplads, inden du starter på studiet til journalist. De forskellige stillinger opslås samlet, og samtalerne mellem ansøger og praktiksted foregår altid på Journalisthøjskolen forud for praktikforløbet.
Du har også mulighed for at tage en del af dit praktikforløb på et udenlandsk praktiksted. Et praktikophold i udlandet er en investering i din fremtid, en unik chance for at få et internationalt aspekt i din uddannelse.
Denne plads skal du også selv finde, men der er meget hjælp at hente hos Journalisthøjskolens internationale afdeling, som har mange kontakter til medier og uddannelsesinstitutioner i hele verden.
Alle ansøgere skal til den årlige optagelsesprøve, og alle kan gå til optagelsesprøven uanset uddannelsesbaggrund, dog er det en forudsætning, at man behersker mundtlig og skriftlig dansk. Kravet om en gymnasial uddannelse er bortfaldet fra 2008.
Du skal søge om at komme til optagelsesprøven via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse via kvote 2. Ansøgningsskema kan du hente via www.optagelse.dk. Journalistuddannelsen har kode 50310.
Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00 (uanset, om du ønsker at starte i september eller februar).
Du skal indsende:
Du skal ikke vedlægge bilag i form af eksamenspapirer eller lignende.
Vær opmærksom på, at du skal udfylde og vedlægge prioriteringsskema – også selv om Journalisthøjskolen er dit eneste studieønske.
På ansøgningsskemaet skal du gøre opmærksom på, om du ønsker studiestart i september eller februar. Vi gør, hvad vi kan, for at imødekomme dit ønske, men vi kan ikke love, at puslespillet altid går op, og så bliver vi nødt til at flytte folk på tværs af ønsker.
Send din ansøgning til:
Journalisthøjskolen
Olof Palmes Allé 11
8200 Århus N.
Du modtager ikke en kvittering på at Journalisthøjskolen har modtaget din ansøgning.
Journalist
Journalisthøjskolen - for dig, der vil arbejde med journalistisk formidlingDrømmer du om en karriere som journalist - enten på en avis, et magasin, i radioen eller på TV? Så er Journalisthøjskolen i Århus stedet for dig!
På Journalisthøjskolen kan du nemlig uddanne dig bredt inden for det journalistiske felt som journalist, fotojournalist eller fagjournalist.
Når du tager en uddannelse på Journalisthøjskolen, kvalificerer du dig til en karriere som både den danske og den internationale befolknings sanseapparat og informationskanal. Du bliver med andre ord formidler af viden inden for et bredt udsnit af emner. Det kan være alt fra dybdeborende nyhedsformidling, reportageskildring og portrættering til kulturformidling enten gennem tekst, lyd eller billeder. Journalisthøjskolen kan dermed give dig hele samfundet som arbejdsplads!
På Journalisthøjskolen kan du helt konkret uddanne dig inden for områderne:

Fælles for uddannelserne er, at indholdet i undervisningen er tilpasset den aktuelle samfundsudvikling.
Journalisthøjskolen er en del af uddannelsesinstitutionen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som også Mediehøjskolen og UPDATE. Som studerende på Journalisthøjskolen bliver du derfor en del af en uddannelsesinstitution, som huser studerende fra hele mediebranchen.

Inden du beslutter dig for, om Journalisthøjskolen skal være dit kommende studiested, kan du besøge skolen og høre meget mere om de forskellige uddannelser, studiemiljøet og møde både studerende og undervisere.
Du kan høre om Journalisthøjskolens uddannelser i Århus:
Torsdag d. 25. februar 2010 kl. 16.30-18.00 på Journalisthøjskolen i Århus