Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

IT og Datamanagement (Bachelor)

Uddannelsesinfo
Længde:
3 år
Uddannelsen er på:
Dansk
Startdato:
September
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Sidste ansøgningsfrist:
Kvote 1 d. 5. juli - Kvote 2 d. 15. marts
Uddannelsesinstitution:
Syddansk Universitet plusSyddansk Universitet
Sted:
Uddannelsestype:

 IT og Datamanagement (Bachelor)

IT og Datamanagement (Bachelor)

En bachelor i IT og Datamanagement bliver du i stand til at varetage en masse forskellige funktioner i erhvervslivet blandt virksomheder, som benytter sig af store, komplekse databaser. Som fagkyndig i IT og Datamanagement kan du nemlig udfylde jobfunktioner, der bl.a. rækker fra administration af konkrete databaser til organiseringen af en virksomheds workflow. Samtidig vil du have mulighed for at få arbejde indenfor staten, kommuner, regioner i ministerier, i sundhedsvæsenet og på universiteterne. Mulighederne er mange med en bachelor i IT og Datamanagement!

IT og Datamanagement (Bachelor)Eventyrlyst på skemaet

Når du uddanner dig indenfor IT og Datamanagement, handler det første studieår (Scienceåret)om eventyrlyst! Her skal din nysgerrighed pirres og udfordres.

Derfor bliver du kastet ud i det sjove med det samme, og teorierne kommer i den rækkefølge, du får brug for dem. På den måde bliver de relevante og levende – og ikke bare tegn på et stykke papir.

På Scienceåret lægges der stor vægt på overskuelighed, og derfor er året opdelt i fire kvartaler. I løbet af året kommer du til at stifte bekendtskab med en række naturvidenskabelige fag, der alle er beslægtede med den uddannelse, du har valgt. Scienceåret afsluttes med en stor projektopgave, hvor du får lov til at prøve kræfter med et forskningsprojekt.

Hele bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling belyses forskningsmæssigt i både eksperimentel og teoretisk kontekst.

Kompetencer, som rækker langt

IT og Datamanagement (Bachelor)Bacheloruddannelsen i IT og Datamanagement giver dig en række kompetencer, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge. Helt konkret kan du sidde i jobs, hvor du: 

  • Kan udforme og udføre dataindsamling fra eksisterende systemer og fra nye kilder
  • Kan organisere, analysere og præsentere data med metoder fra statistisk modellering, numerisk analyse og optimering
  • Med en analytisk tilgang og et højt abstraktionsniveau opnår en erhvervssikkerhed i job-funktioner. Det kan kvalificere til lederuddannelse, men er også samtidig et fundament for videre universitetsstudier
  • Kan identificere og analysere organisatoriske, adfærdsmæssige og ledelsesmæssige problemstillinger og tilvejebringe data og træffe faktabaserede beslutninger
  • Forstår organisationer og adfærd i organisationer og selv har sociale og demokratiske kompetencer opnået gennem gruppearbejde og derfor kan koordinere og lede komplicerede projekter på tværs af faggrupper

Kompetencerne dækker design, drift og udnyttelse af data i mange forskelle sammenhænge. Nogle helt konkrete jobs, som du kan varetage med uddannelsen i IT og Datamanagement er bl.a.: Account manager, organisationskonsulent, datamanager, IT konsulent, softwareudvikler og produktudvikler.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen skal du have:

  • En adgangsgivende eksamen (gymnasium eller anden gymnasial uddannelse)
  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Opfylder du ikke adgangskravene anbefaler vi, at du følger og består ½- eller 1årige gymnasiale suppleringskurser eller HF-enkeltfagskurser på VUC eller Studenterkursus  

Men der er også særligt tilrettelagte gymnasiale suppleringskurser i enkelte fag, hvor niveauet kan opnås ved at følge et mere intensivt forløb. Uanset om du søger i kvote 2 eller kvote 1 er det muligt at supplere et fag et niveau efter ansøgningsfristens udløb den 5 juli. Suppleringskurset skal være bestået inden den 31 august.

Eksamen og diplom

Bachelor i IT og Datamanagement

Videreuddannelse

Du kan fortsætte studiet med en relevant kanidatuddannelse.

 Syddansk Universitet

Syddansk Universitet - videregående uddannelser for enhver smag

Syddansk Universitet tilbyder mere end 100 uddannelser indenfor forskellige faglige områder og af forskellig længde. Så er du endnu ikke helt sikker på, hvordan din fremtidige karriere skal se ud, er der gode muligheder for, at du kan finde svaret her. 

Syddansk Universitet er Fyns største uddannelsesinstitution, hvor over 17.000 studerende har deres daglige gang. Som navnet udtrykker, tilbyder Syddansk Universitet uddannelser på campusses i hele Syd Danmark - nemlig i Odense, i Kolding, i Esbjerg, i Sønderborg, i Slagelse og i København. 

Uddannelse på højest mulige niveau

Syddansk Universitet er en forsknings- og uddannelsesinstitution, som giver dig muligheden for at få en uddannelse på det højest mulige niveau. Og derfor er universitetet også samarbejdspartner for både offentlige og private virksomheder - Syddansk Universitet er nemlig leverandør af kvalificeret arbejdskraft til hele erhvervslivet.

Mere end 100 uddannelser fordelt på fem fakulteter

Når du læser en af de mange uddannelser på Syddansk Universitet, kan du gøre det indenfor fem forskellige fakulteter:

Det Humanistiske Fakultet:
Humaniora dækker over et bredt spektrum af uddannelser og forskningsfelter, som har det til fælles, at de tager udgangspunkt i mennesket og dets forhold til omverdenen.

Det Naturvidenskabelige Fakultet:
Naturvidenskaben er levende – den bevæger sig og giver verden fart på. Videnskaben er levende fordi den udvikles af engagerede forskere i et levende miljø som f.eks. lægestuderende og biologer.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet:
Samfundsvidenskaben påvirkes af samfundet og kan omvendt indvirke på samfundet. Netop det forskes der i på dette fakultet. 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forsker i folkesundhed og i udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet.

Det Tekniske Fakultet:
Ingeniør - uddannelse, forskning og fremtid. Universitetet uddanner de ingeniører og forskere, der står for fremtidens teknik.

Alle fakulteter tilbyder både bachelor og kandidatuddannelser. Du vælger altså selv, om du vil afslutte din uddannelse efter tre år, eller om du vil specialisere dig i to år og dermed får en kandidatgrad.

Syddansk Universitet tilbyder desuden også masteruddannelser, efteruddannelser og uddannelser som Diplomingeniør. 

Forskning og innovation på dagsordenen

Syddansk universitet samarbejder med mange forskellige aktører. Det kan være et samarbejde omkring brobygning, efteruddannelse og iværksætteri, eller det kan være universitetets store engagement i forksning.

Universitetet kæder forskning, resultater og samarbejdspartnere sammen på bedste vis og spiller en aktiv rolle i videreudvikling og kommercialisering af teknologier og know-how udviklet på universitetet. Det absolutte formål med dette er at give erhvervslivet mulighed for at anvende opfindelser gjort på universitetet og dermed forstærke informations- og erfaringsudvekslingen. 

Forskningssamarbejdet prioriteres højt for at skabe kontakt mellem universitetet og eksterne samarbejdspartnere gennem etablering af primært netværk mellem forskere og virksomheder - og Forskerservice er behjælpelig med samarbejdsmodeller for den videre dialog.

Moderne omgivelser og et levende studieliv

Som studerende på Syddansk Universitet møder du et studieliv præget af moderne faciliteter som f.eks. læsesale, laboratorier, svømmehal, computerrum, auditorier, fredagsbarer, caféer, biblioteker, opholdssteder og hyggekroge.

Der arrangeres hele tiden sociale arrangementer på de forskellige fakulteter, og du vil derfor hurtigt finde en masse inspiration og blive motiveret af den nye verden af viden og fordybelse, som åbner sig for dig! Et studie på universitetet vil give dig en uddannelse, som er guld værd!


plus Vis alle uddannelser med Syddansk Universitet

Studiebolig

Odense

På Syddansk Universitet er det vigtigt at du finder dig godt til rette i dit hjem. Det er vigtigt for din trivsel og derfor også for dit liv som studerende.

Udover Odense ligger alle SDU’s campus i byer som har gode boligforhold - både, hvad angår udbud og priser. Det betyder, at du har mulighed for at bo godt, selvom pengene er små.

Kontaktinformation til Syddansk Universitet

Syddansk Universitet

Campusvej 55
5230 Odense M

Telefon: (45) 65 50 10 00
Fax: (45) 65 50 10 90

www.sdu.dk

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen IT og Datamanagement (Bachelor) på Syddansk Universitet.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen