Højskoleophold - en vej til dine fremtidsdrømme
Står du snart for at skulle vælge uddannelse, men er ikke sikker på, hvad du skal vælge? Et højskoleophold kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du virkelig brænder for.
Et højskoleophold kan give dig ro og fred til at fordybe dig med det, du interesserer dig for. Højskole kurser giver dig mulighed for at udforske verden og møde spændende mennesker.
Højskoleophold - få venner for livet
På et højskoleophold bestemmer du helt selv, hvad du vil bruge din tid på. Du vælger, hvilke fag du vil have og hvor meget tid, du vil bruge på dem.
Du møder en masse unge med samme interesser og får venner for livet. Det sociale er i højsædet på et højskoleophold, og det vil du opleve på alle højskoler i Danmark og højskoler i udlandet.
Inget pensum og karakterer på højskolen
På et højskoleophold skal du ikke forholde dig til pensum eller karakterer. Du slipper for at konkurrere om de bedste karakterer i modsætning til, hvad du måske er vant til i din nuværende skole.
Du kan i stedet koncentrere dig om det, du har lyst til og bare nyde de mange uforglemmelige oplevelser og nye venskaber, som du helt sikkert følger med på højskoleopholdet.
Se højskoler i Danmark og højskoler i udlandet
Højskoleophold som springbræt til uddannelser
Mangler du f.eks. lige det sidste på papiret for at komme ind på din drømmeuddannelse? Så kan du bruge højskolen som springbræt og tilegne dig de nødvendige kompetencer her.
Mange højskoler tilbyder studieforberedende kurser af kortere eller længere varighed.
Populære højskoleophold:
- kreative eller klassiske kunstneriske fag - hvis du vil ind på fx kunstakademierne, konservatorierne eller medieuddannelserne
- højskolekurser med fokus på skuespil, sang, dans, musik, arkitektur skrivning
- højskolekurser med tekniske og kreative aspekter af f.eks. film- og TV produktion, musik, lydteknik, multimediedesign
Højskolekurserne forbereder dig, så du kan klare optagelseskravene til din drømmeuddannelse.
Journalist eller politibetjent
Hvis du gerne vil være journalist, kan du øge dine chancer for at slippe igennem den berygtede optagelsesprøve, ved at tage en tur på højskole. Der findes en række målrettede kurser, der giver dig de specifikke kompetencer, som adgangskravet til den eftertragtede journalistikuddannelse kræver.
Uddannelsen til politibetjent er en populær uddannelse, der kræver nogle helt specielle fysiske, mentale og intellektuelle forudsætninger og egenskaber. Mange højskoler udbyder forberedende kurser, der kan hjælpe dig til at blive optaget som politiaspirant.
Der findes også kurser, som skal give dig bedre forudsætninger, hvis et studie i idræt hører med til din foretrukne fremtidsplan. Udover de meget målrettede højskolekurser, der skal hjælpe med at give adgang til en specifik uddannelse, findes der også mere generelle, studieforberedende kurser, der træner dine almene studiekompetencer og giver dig bedre forudsætninger for at begynde på og fuldføre f.eks. en videregående uddannelse.
Se information om højskoler i Danmark og højskoler i udlandet her!



