Global Business Engineering - for den kreative
Der stilles krav til din kreativitet, når du, som civilingeniør i
Global Business Engineering, skal arbejde med udvikling og forskning i virksomheder. Du skal nemlig være med til at skabe fremtidens produkter indenfor industrien.
Globalisering i fokus
Under uddannelsen til civilingeniør i
Global Business Engineering lærer du at arbejde på tværs af fag og landegrænser for hele tiden at være på forkant med globaliseringens mange udfordringer.
Du tilegner dig viden om samspillet mellem mennesker, markeder, teknologier, netværk og virksomheder. Og i forlængelse af det, opnår du bl.a. kompetencer indenfor design af nye globale forretningsmodeller,- og systemer, der matcher fremtidens krav til multinationale virksomheder.
Specialisering
På kandidatuddannelsen skal du specialisere dig, og du kan vælge mellem to forskellige specialer:
- International Technology Management (fokus på innovations,- og integrationsprocesser samt ledelse og gennemførelse af teknologiske- og organisatoriske forandringsprojekter)
- Operations and Supply Chain Management (fokus på produktions,- og kvalitetsledelse, supply chain management og informationsteknologi)
Begge uddannelser giver en solid teoretisk og praktisk indlæring om ledelse og strategi i virksomheder, der opererer globalt.
Jobmuligheder
Uddannelsen giver dig et bredt fagligt fundament, som åbner op for en lang række jobmuligheder f.eks. som projektleder, konsulent, logistikchef, fabrikschef eller supply chain manager.
Da der i øjeblikket er stor efterspørgsel på civilingeniører på internationalt plan, lægges der, under uddannelsen, vægt på at styrke dine interkulturelle kompetencer, så samarbejde i tværkulturelle miljøer bliver en naturlig del af din hverdag. Du bliver klædt på til at håndtere forandringer i et globalt perspektiv og får fundamentet til at blive en af fremtidens ledere.