|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||
GSK - Gymnasialt SuppleringskursusGymnasiale SuppleringsKurser (GSK) er et tilbud til dig, der ikke fik den gymnasiale eksamen, du skulle bruge for at komme ind på en videregående uddannelse. Med GSK får du mulighed for at forbedre din eksamen med nye fag, højere niveauer eller bedre karakterer, så den giver adgang til det studie, du søger.
De gymnasiale suppleringskurser giver dig således mulighed for at opkvalificere dig på kort tid til din drømmeuddannelse.
Undervisningen på GSK er underlagt de gældende fraværsregler og foregår på gymnasialt niveau. Du skal påregne en del hjemmearbejde - især på de korte kurser hvor undervisningen er ganske kompakt.
Undervisningen til GSK på Aalborg Studenterkursus er gratis, hvis du begynder senest 1. oktober to år efter din adgangsgivende eksamen. Hvis du begynder senere, betaler du et gebyr fastsat af Undervisningsministeriet. Vi stiller bøger og de fleste undervisningsmidler til rådighed, og du kan søge om SU og transporttilskud, hvis du har mindst 16 ugentlige lektioner i fag du ikke tidligere har haft på samme niveau.
Fag du kan følge på GSK:

Mangler du lige det sidste for at komme ind på drømmeuddannelsen er Aalborg Studenterkursus stedet hvor du kan opkvalificerer dig.
Undervisningen er gratis, hvis du begynder senest 1. oktober to år efter din adgangsgivende eksamen. Hvis du begynder senere, betaler du et gebyr fastsat af Undervisningsministeriet. Vi stiller bøger og de fleste undervisningsmidler til rådighed, og du kan søge om SU og transporttilskud, hvis du har mindst 16 ugentlige lektioner i fag du ikke tidligere har haft på samme niveau.

Aalborg Studenterkursus er en selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder GSK (gymnasiale suppleringskurser), enkeltfag og muligheden for at gennemføre en studentereksamen på bare 2 år. Du kan også sammensætte en enkeltfagsstudentereksamen på 3 år.
Mange af de studerende på Aalborg Studenterkursus har været ude i den 'virkelige' verden, og kommer med mange forskellige erfaringer. Nogle kommer fra erhvervslivet, mens andre har været ude at rejse. Der er stor mangfoldighed blandt de studerende på Aalborg Studenterkursus. En mangfoldighed som bidrager til et inspirerende studiemiljø med masser af forskellige stemmer.

Et studenterkursus er en studieforberedende uddannelse svarende til en studentereksamen. Med en eksamen fra studenterkursus opnås de kompetencer, som giver mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse. Aalborg Studenterkursus tilbyder også mulighed for at supplere en hf eller studentereksamen med enkelte fag, som kræves for at blive optaget på en bestemt uddannelse. Eller man kan følge enkeltfag, - blot af interesse.
Et studenterkursus giver utrolig fleksibilitet. Du kan således tage en studentereksamen på bare 2 år, eller bruge så lang tid du vil, og gennemføre enkelte fag ad gangen.
En studentereksamen på 2 år stiller store krav til de studerende, da kravene er de samme som på et 3-årigt gymnasium. Det kræver både motivation og modenhed.
En eksamen fra studenterkursus kan både være en givende start på voksentilværelsen og et væsentligt sporskifte på et senere tidspunkt i tilværelsen.
Dynamisk studiemiljøStudiemiljøet på Aalborg Studenterkursus er inspirerende, engageret og dynamisk. En kombination af høj faglighed, selvstændighed og et godt socialt miljø.
Selve skolen ligger i hjertet af Aalborg, og skolen råder over en computercafé, hvor de studerende har internetadgang, samt adgang til en række databaser, der kan være til hjælp i studiet.
Både undervisere, administration og studievejledning forsøger hver eneste dag at gøre sig umage for at leve op til et af skolens vigtigste formål: At understøtte din faglige og personlige udvikling, mens du går på studenterkursus.
For at bestille information om GSK - Få adgangsgivende kompetencer, venligst indtast følgende oplysninger: