
Fotojournalist - en vigtig brik i hele den redaktionelle proces
Drømmer du om at arbejde professionelt med billeder f.eks. på en avis, et ugeblad, onlinemedier, i TV eller radio? Så er en uddannelse som fotojournalist fra Journalisthøjskolen i Århus noget for dig!
Her kan du nemlig kvalificere dig til en karriere - enten som en del af en redaktionel proces i tæt samarbejde med skrivende journalister eller som billedredaktør på en redaktion.
Som fotojournalist vil du dermed kunne arbejde mange forskellige steder og indenfor mange forskeller nyhedsgenrer.
Varieret og udviklende studieforløb
Når du uddanner dig fotojournalist på Journalisthøjskolen, er din uddannelse bygget op omkring otte semestre:
- 1. Grundlæggende journalistiske færdigheder
- 2. Fotojournalistiske fag
- 3. Produktionsforløb
- 4. Praktik
- 5. Praktik
- 6. Praktik
- 7. Specialisering
- 8. Kreativitet
Uddannelsen er altså i høj grad yderst bredt dækkende, så du er sikker på at få al den faglige viden og de faglige færdigheder, du har brug for i dit kommende arbejde som fotojournalist.
På uddannelsen til fotojournalist lærer du helt konkret de grundlæggende fototekniske virkemidler, som gør forskellen mellem et godt og et fantastisk billede. Samtidig lærer du at beherske de nyeste journalistiske metoder, fordi fotojournalister både kommunikerer i tekst og billeder.
Du kommer helt tæt på
Det kræver mod at være fotojournalist. Man kommer i personlig kontakt med mange mennesker fra alle hjørner af samfundet. Når man træder ind i andre menneskers liv med et kamera, kan man komme tæt på. Nogle gange rigtig tæt på.
Du skal have noget på hjerte. Fotojournalister har sans for nyheder og evnen til at fortælle historier med deres kamera. Et godt pressefoto giver den skrevne artikel ekstra indhold, og lader læseren se historien fra en anden synsvinkel.
Fotojournalister skal kunne tænke i billeder. De skal være i stand til at fange det rette øjeblik, og skabe en visuel oplevelse for beskueren. De dage er ovre, hvor pressefotografen kun tog stillbilleder til trykte aviser. I dag producerer fotojournalister også levende billeder som tv- og video, kombinerer lyd og billeder og leverer materiale til online medier på internettet.
Praktik som en stor del af uddannelsen
Og at du har ialt 18 måneder i praktik under dit studie gør, at du
først og fremmest har rig mulighed for at omsætte din teoretiske viden
til praksis og dernæst, at du allerede inden endt uddannelse opbygger
et netværk, som du vil kunne trække på, når du skal have et job efter
endt uddannelse.

Den lange praktikperiode på uddannelsen giver dig helt konkret mulighed for at afprøve dine evner i den virkelige verden, hvor kilder og modtagere pludselig er meget tæt på. Og konstruktiv feedback fra branchens rutinerede kolleger og chefer, er med til at gøre dig endnu bedre.
Du skal selv sørge for at have en praktikplads, inden du starter på studiet til journalist. De forskellige stillinger opslås samlet, og samtalerne mellem ansøger og praktiksted foregår altid på Journalisthøjskolen forud for praktikforløbet.