Film og TV - som karriere eller fritidsinteresse
Hvis du drømmer om en professionel karriere indenfor filmproduktion, eller hvis du vil lære at begå dig indenfor fagområdet i din fritid, er et kursus på Film og TV linjen noget for dig.

Indsigt i hele paletten
På Film og TV linjen får du lærer du om filmproduktion i bred forstand. Gennem intensiv undervisning i alt fra filmhistorie og fortælleteknik
til manuskriptskrivning og lyssætning opbygges der i fællesskab en
værktøjskasse, som du kan bruge til at forfølge dine drømme om det
store lærred eller som fritids film-maker.
Du lærer også, at et arbejde med filmproduktion er meget mere, end glamour, glitter og glinsende hollywood-stjerner.
Enhver god film kræver dygtige folk både foran og bag kameraet. Så vil du komme tættere på håndværket bag "movie making", vil du finde ud af, hvad der får hjulene til at køre rundt og kameraerne til at snurre på settet?
Så er Film og TV linjen på Askov Højskole et godt sted at starte. Her får du nemlig mulighed for at få et indblik i filmens verden, som den ser ud fra den anden side af kameraet.
Jørgen Leth som gæsteforelæser
På Film og TV linjen er der ofte besøg af gæsteforelæsere, og Journalist, anmelder, forfatter, filminstruktør, dokumentarist og Tour de France-kommentator Jørgen Leth er en af dem.
Han har om nogen formået at skære ind til benet i sin kommunikation med sine læsere, sine seere og sit biografpublikum.
Han har kunnet gøre det svære enkelt, og det kan du høre ham fortælle en masse om på Film og TV linjen.
Deltag i Højskolernes filmfestival
Højskolernes Filmfestival er stedet, hvor de danske højskoler viser,
hvad de kan indenfor Film og TV, og her har Askov Højskole været med, og det er
endda blevet til et par priser.
I 2002 vandt skolen bl.a. bedste film
og i 2003 vandt den bedste skuespillerinde og juryens specialpris.I 2004
vandt højskolen hele seks priser, nemlig bedste film, bedste klip, bedste fotografering, bedste
kvindelige skuespiller, bedste mandlige skuespiller og bedste
originalmusik. Askov er derfor en højskole med stolte traditioner for kvalitet, og det kan du blive en del af!

Et springbræt til en professionel karriere
En del af højskolens tidligere elever har brugt deres ophold på Film og TV linjen som springbræt til at komme videre til Filmskolens optagelsesprøve eller jobs i branchen.
Højskolen har samtidig stor succes med at klæde folk på til netop optagelsesprøver og lærepladser.
Bestil gratis information om Film og TV-linien her - eller udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.