|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||

På Niels Brock kan du tage enkeltfag, hvis du står og skal bruge nogle bestemte fag eller fagniveauer til at begynde på en videregående uddannelse. De gymnasiale suppleringskurser, også kaldet enkeltfag, tilbydes til studerende, som allerede har en gymnasial uddannelse som f.eks. en studentereksamen, en HHX, HF eller HTX.
Niels Brock udbyder enkeltfag i Engelsk på A-niveau, hvor du opgraderer et B-niveau til et A-niveau. Det er altså rettet mod dig, der allerede har bestået et kursus i engelsk på B-niveau, men som behøver et A-niveau f.eks. for at komme ind på en videregående uddannelse. Et enkeltfag i Engelsk på A-niveau hos Niels Brock afsluttes med både en skriftlig og en mundtlig eksamen.
Nogle kurser foregår om dagen, andre om aftenen. For at finde netop det kursus, der passer dig bedst, kan du udfylde en interesseanmeldelse nederst på siden og komme i direkte kontakt med Niels Brock.
Der er mødepligt på uddannelserne i enkeltfag på Niels Brock.
Hvis det er mere end 2 år siden, at du afsluttede din adgangsgivende gymnasiale uddannelse, koster hvert fag 450 kr. Udover dette gebyr er der ingen deltagerbetalning.
Hvis du har mere end 16 timer om ugen og ikke har haft faget før på samme niveau, kan du få SU.
fNiels Brock Copenhagen Business College er landets største udbyder af merkantile uddannelser og tilbyder et bredt spektrum af både uddannelser og kurser - fra ungdomsuddannelser til ledelseudviklingskurser. Niels Brock er desuden Danmarks næststørste professionshøjskole og har ca. 25,000 kursister og studerende som bliver undervist af omkring 800 ansatte.
Handelskolen Niels Brocks historie begyndte helt tilbage i 1802, hvor storkøbmanden Niels Brock døde. Den dygtige og sparsommelige købmand efterlod sig en stor formue, og oprettede et legat, som skulle gå til studerende, der ville dygtiggøre sig indenfor handel. Man brugte i 1881 en del af formuen til at etablere en handelsskole i København, som fik navnet Købmandsskolen. Dette navn hang ved skolen helt frem til 1991, hvor skolen skiftede navn til Niels Brock Copenhagen Business College. I daglig tale kaldes skolen blot for Niels Brock.

På Niels Brock kan du tage en uddannelse lige fra gymnasie- og HF-niveau til en videregående uddannelse, diplomuddannelse og efteruddannelse i en lang række relevante og erhvervsrettede fag.
På Niels Brock kan du vælge mellem flere forskellige erhvervsuddannelser, f.eks. den almindelige HG uddannelse for unge mennesker, som veksler mellem praktik og teori. Desuden udbydes HG for voksne (HGV), et 12 ugers HG forløb for studenter (HGS), et specielt HG forløb med fokus på praktik (HGP) og en uddannelse i Grundlæggende Handel (GH) for dig, der gerne vil lægge blødt ud.
Niels Brock tilbyder en lang række forskellige videregående uddannnelser, både på bachelorniveau og på en videregående akademiuddannelse eller en uddannelse til merkonom. F.eks. kan du på de videregående uddannelser på Niels Brock blandt meget andet læse til finansbachelor, bachelor i international handel og markedsføring, markedsføringsøkonom, finansøkonom, logistikøkonom, handelsøkonom eller tage en diplomuddannelse i ledelse.
Internationalt perspektiv Niels Brock har mange års erfaring med internationalt arbejde, og er en af de skoler i Danmark, som har flest udenlandske samarbejdspartnere. Det internationale aspekt er en vigtig del af skolens image og værdigrundlag. Hvert år sender skolen mange studerende på udveksling til partnerskoler i udlandet, og hvert år deltager ligeså mange udvekslingsstuderende på de engelsksprogede uddannelser i København.
Eksempler på nogle af de uddannelser du kan læse på engelsk på Niels Brock er: BA of International Sales and Marketing Management, AP Degrees med forskellige specialer som finans, logistik og marketing samt BA i Business Administration.
Købmanden Niels Brock udgør et forbillede for den moderne uddannelsesinstitution, som Niels Brock har udviklet sig til. Dette forbillede tager sig ikke alene udtryk i, at manden Niels Brock efterlod et testamente og en pose penge som startede skolen, det kommer også til udtryk i, at skolen er opmærksom på, at det gælder om at kunne gøre en forskel. Dette var købmanden Niels Brock også klar over. Det begreb, der kaldes ”Den Brockske forskel” betyder, at det skal gøre forskel at være tilknyttet uddannelsesinstitutionen Niels Brock, hvad enten det er som elev, studerende eller kursist på Niels Brock.
Brugernes identitet og loyalitet over for skolen styrker således hele skolens velvære. Det gode købmandskab er et ideal og en ledestjerne for alle de merkantile uddannelser som Niels Brock tilbyder deres studerende.
Fokus i undervisningen på Niels Brock ligger i høj grad på de behov for kompetencer og viden, som virksomheder og deres medarbejdere har. Skolen er samtidig formidlere af de kulturformer og normer, som findes i det moderne erhvervsliv. Niels Brock er et attraktivt væksthus for kommende og nuværende medarbejdere i erhvervslivet.