Elektronik og Datateknik, Civilingeniør i Pålidelige Automatiseringssystemer (Esbjerg) - Kandidat

Uddannelsesinfo
p
Længde: 2 år
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Sidste ansøgningsfrist: 1. april
Uddannelsesinstitution: Aalborg Universitet plus
Sted: Esbjerg
Uddannelsestype: Videregående uddannelse

Elektronik og Datateknik, Civilingeniør i Pålidelige Automatisering...

Civilingeniør i Elektronik og Datateknik - udvikling og nyskabelser


Som Civilingeniør i Elektronik og Datateknik har du fokus på udvikling og nyskabelser af pålidelige automatiseringssystemer til industrien. Dvs. at du er med til at designe fremtiden indenfor både software og hardware.

Et helt konkret eksempel på en arbejdsopgave kan være godshåndtering i industrihavne. Hvis ikke de computerstyrede kraner er fuldstændig pålidelige, kan man risikere alvorlige funktionssvigt. Med din ekspertise indenfor Elektronik og Datateknik vil du kunne være med til at undgå sådanne følger.

Elektronik og Datateknik

Ny uddannelse tilpasset det industrielle behov


Udannelsen er forholdsvis ny og er skabt i et samarbejde mellem data- og elektronik-afdelingerne. Selve uddannelsen inddrager, som en af de første uddannelser, pålidelighedskrav til både software og hardware, og forener dermed både den teknisk/teoretiske side og den praktiske. Dermed kan ingeniører med denne specialisering både udvikle de intelligente pålidelige systemer og planlægge implementeringen i det praktiske arbejde med automatiseringsprocesser.

Og pålideligheden er vigtig for industrien i dag. Et sted, hvor det er helt altafgørende, at man kan stole på de computerstyrede systemer er f.eks. i den biokemiske branche, hvor små unøjagtigheder i processerne kan få fatale konsekvenser. Kandidater med denne nye uddannelse i bagagen vil derfor være interessante medarbejdere for en lang række virksomheder både i Danmark og udlandet.

Jobmuligheder


Civilingeniører med en uddannelse indenfor pålidelige automatiseringssystemer kan få mange forskellige typer job:
  • Automatiseringskonsulent/ingeniør
  • Konsulent eller ingeniør indenfor pålidelige systemer
  • Hardware og software designer med fejltolerante systemer som speciale
  • IT-udvikler med speciale i tolerance overfor maskinfejl
  • Udvikler af moderne elektronisk udstyr
  • Forsker og underviser på universiteter og forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med avancerede automatiseringsteknikker, pålidelighed og intelligensanvendelse.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have bestået en relevant bacheloruddannelse eller diplomingeniøruddannelse. Ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages efter studienævnets individuelle vurdering.

Tæt samarbejde med erhvervslivet under uddannelsen

På uddannelsen har Aalborg Universitet et nært samarbejde med erhvervslivet, og derfor tager mange af de projekter, du kommer til at arbejde med udgangspunkt i ideer og visioner fra erhvervslivet. Det giver dig en god erfaring med arbejdet i den virkelige verden.

Eksamen og diplom

Civilingeniør, Elektronik & Datateknik

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Aalborg Universitet

Aalborg UniversitetAalborg Universitet - uddannelse inden for moderne rammer

Aalborg Universitet (AAU), hvor mere end 13.000 studerende i dag har deres daglige gang, har siden dets åbning i 1974 gjort det til et af sine særlige kendetegn at orientere sig internationalt.

Aalborg Universitet har et solidt globalt netværk koncentreret bl.a. om forskere, udviklere og undervisere.

Og det, på lige fod med universitetes prioritering af praktikophold i udlandet, er med til at sætte de studerende i stand til at begå sig internationalt efter at have fuldført end af de 70 bachelor,- eller en kandidatuddannelser, som Aalborg Universitet udbyder.

Målrettet og unik studieform

Aalborg Universitet adskiller sig ikke bare fra mange andre universiteter pga. dets internationale fokusering, men også pga. dets unikke studieform - en projektorienteret studieform, som sætter fokus på, at de studerende tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle problemstillinger i deres arbejde med projekter. Og dette både i den teoretiske del af arbejdet, og når der skal arbejdes med problemløsning.

Her lægger univeristetet nemlig stor vægt på, at de studerende samarbejder med eksisterende virksomheder, organisationer og institutioner, så de studerende får så meget praktisk og brugbar erfaring som muligt.

Bredt samarbejde skaber sammenhæng i studieprojekter

Aalborg Universitets 5 fakulteter, De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige, har tradition for at arbejde udadvendt og for at samarbejde med eksterne brugere af forskning. I direkte forlængelse af studieformen arbejdes der også på tværs af fakulteterne. Dette for at sikre, at problemstillinger inden for teknik, menneske og samfund ses og vurderes i sammenhæng.

Endelig skal nævnes, at Aalborg Universitet også har afdelinger i Esbjerg og København ligesom Statens Byggeforskningsinstitut i 2007 blev en del af Aalborg Universitet.

Studieliv i Aalborg

Studieliv i AalborgVælger du at studere i Aalborg, skal du være forberedt på, at universitetet kommer til at fylde meget i din hverdag. Ikke kun fagligt, men også socialt. På Aalborg Universitet arbejder du nemlig i stor udstrækning i grupper, så du får automatisk opbygget en stor omgangskreds. Den tætte kontakt til dine medstuderende betyder, at du kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem både i grupperummet, og når der skal slappes af fra studierne f.eks. med en god film eller på en af Aalborgs mange caféer.

Som i andre store universitetsbyer udgør de studerende op mod 10 % af byens befolkning, og det sætter sit præg på byen. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud.


plusVis alle uddannelser med Aalborg Universitet

Kontaktinformation til Aalborg Universitet

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159
9100 Aalborg

Telefon: (45) 99 40 99 40
www.aau.dk

Kontakt Aalborg Universitet
Mere information
 
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen