|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||||
Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning skal bidrage til at skabe en fælles professionalitet på vejledningsfeltet. Uddannelsen lægger vægt på at medvirke til udvikling af en professionel og sammenhængende vejledningsindsats.
Du udvikler teoretiske og praktiske kompetencer til at vejlede børn, unge og voksne om valg og gennemførelse af uddannelse og om valg af erhverv. Deres interesser og personlige forudsætninger inddrages, og undervisningen giver et indblik i den samfundsmæssige og erhvervsmæssige udvikling.
Den færdiguddannede uddannelses- og erhvervsvejleder kan bidrage selvstændigt til organisering, evaluering og kvalitetsudvikling af vejledning.
Uddannelsen er normeret til 1 årsværk svarende til 60 ECTS point. Uddannelsens formål er, at den studerende udvikler teoretiske og praktiske kompetencer til at vejlede børn, unge og voksne om valg og af uddannelse og erhverv.
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, diplomuddannelse, pædagoguddannelse, læreruddannelse eller en anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse.
Der kræves to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet grunduddannelse.
Diplomuddannelser er normeret til 60 ECTS-point (European Credit Transfer
System), der svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år.
En diplomuddannelse skal være afsluttet senest seks år efter
optagelsen på studiet. Diplomuddannelser er fleksible
tilrettelagte uddannelser, der er opdelt i fagligt afgrænsede moduler.
Uddannelsen
tilbydes som deltidsundervisning eller som heltidsundervisning efter
lov om åben uddannelse. Som heltidsuddannelse består den af ét semester
med 27 ECTS-point og sidste semester med 33 ECTS-point.
Efter endt uddannelse vil du have en diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning
Uddannelsen udbydes efter lov om åben uddannelse.
kontakt UCC for mere information om pris og opstart her
Der kan søges SVU (voksen uddannelsesstøtte) i forbindelse med uddannelsen

Professionshøjskolen UCC udbyder uddannelser med mennesket i centrum. På UCC kan du vælge mellem seks professionsbacheloruddannelser og en mellemlang videregående uddannelse:
Uddannelserne tager mellem 3 ½ og 4 år og har alle indbyggede praktikforløb. På den måde får du afprøvet din teoretiske viden i praksis, mens du uddanner dig.
Professionshøjskolen UCC har mere end 10.000 studerende fordelt på forskellige uddannelsessteder i København og omegn, i Hillerød og på Bornholm.
Videreuddannelse
og konsulentydelserUCC er samtidig en af Danmarks største udbydere af efter- og videreuddannelse inden for ledelses-, skole-, institutions- og sundhedsområdet. UCC udbyder samlet mere end 100 uddannelser inden for disse fagområder, bl.a. en række diplomuddannelser.
UCC arbejder målrettet med udvikling og forskning, yder konsulentbistand og udvikler individuelle kurser, uddannelses- og udviklingsforløb til f.eks. skoler, institutioner, kommuner og Virksomheder.
Det er vigtigt for UCC, at der på
samtlige uddannelsessteder findes et inspirerende og godt studiemiljø, som de
studerende er med til at skabe. Derudover er der på UCC fokus på, at alle
studerende har muligheden for få et internationalt perspektiv på deres
uddannelse.
Som studerende er du tilknyttet et bestemt uddannelsessted, men er samtidig en del af Professionshøjskolen UCC. Det skaber muligheder for såvel faglige som sociale arrangementer på tværs af uddannelser og fagområder.
På de fleste af UCC’s uddannelser skal de studerende på et tidspunkt vælge et såkaldt tværmodul som led i uddannelsen. Et tværmodul er et forløb på tre uger, hvor man arbejder sammen med studerende fra andre uddannelser på UCC om en tværfaglig problemstilling.
Kontakt gerne UCC, hvis du ønsker mere information om vores uddannelser eller andre ydelser – brug linket herunder.
For at bestille information om Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, venligst indtast følgende oplysninger: