Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

Datalogi - Kandidat

Uddannelsesinfo
Længde:
2 år
Uddannelsen er på:
Dansk
Startdato:
September
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Sidste ansøgningsfrist:
1. juni
Uddannelsesinstitution:
Aalborg Universitet plusAalborg Universitet
Sted:
Uddannelsestype:

 Datalogi - Kandidat

Datalogi - Tværfaglighed og vidtrækkende jobmuligheder


Med en kandidat i datalogi har du mange muligheder for at få job, indenfor software udvikling, efter endt uddannelse. Faktisk er det ikke usædvanligt, at dataloger er så eftertragtede, at virksomheder kontakter dem med jobtilbud så snart, de er færdige med at læse. Og det er virksomheder med helt forskellige specialer, som viser deres interesse for dataloger. Det kan f.eks. være indenfor:
  • Mobilkommunikation
  • Rumfart
  • Sundhedsteknologi
  • Medieindustrien
  • Bankverdenen
  • Finanssektoren
  • Konsulentindustrien
  • Spilindustrien

Udvikling i højsædet


Helt konkret arbejder en datalog med, på et teoretisk plan, at udvikle fremtidens software og definere endnu ukendte anvendelsesmuligheder. Kun fantasien sætter grænser for konstruktion af IT-systemer og deres anvendelser i vores hverdag. Der er hele tiden udvikling indenfor området, og derfor er der også hele tiden brug for kompetente dataloger.

Når du arbejder som datalog foregår det typisk i et internationalt og kreativt miljø i samarbejde med andre højtuddannede. Og fokus er altid på de allernyeste teknologier. Mange dataloger varetager ledelsesmæssige funktioner allerede få år efter endt uddannelse og får hurtigt et stort nationalt og internationalt kontaktnet.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have bestået en relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse. Ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages efter studienævnets individuelle vurdering.

Samarbejde mellem studerende og IT-virksomheder

Institut for Datalogi står bag Nouhauz, et forum for diskussion, samarbejde og kontakt mellem IT-forskere, IT-studerende og IT-medarbejdere. En af målsætningerne er at støtte samarbejdet mellem studerende og virksomheder.

Center for Indlejrede Software Systemer, CISS, samarbejder med en række virksomheder regionalt, nationalt og internationalt - bl.a. i form af studenterprojekter. Som eksempler kan nævnes optimering af spil, strømbesparelse og kommunikationsprotokoller i mobiltelefoner, intelligent styring af robotter, sensornetværk samt sikkerhed mod hacking af apparatsoftware.

Uddannelsen kan kombineres på flere forskellige måder

Hvis du læser Datalogi som det centrale fag i en tofags-uddannelse og ønsker at tilegne dig supplerende kompetencer inden for et andet fagområde som matematik, fysik, spiludvikling eller andre fag fra humaniora eller samfundsvidenskab, skal du tage suppleringsfag forud for specialeåret. Mange vælger også at tage fag på udenlandske universiteter på dette tidspunkt.

Hvis du derimod læser Datalogi som en étfags-uddannelse for at få en stærkere datalogisk kompetence, skal du følge specialeåret først, fordi du skal bruge dine erfaringer fra specialet på den efterfølgende suppleringsenhed i datalogi. Du kan også vælge et ophold på et udenlandsk universitet som led i denne suppleringsenhed.

Eksamen og diplom

Datalog

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

 Aalborg Universitet

Aalborg UniversitetAalborg Universitet - uddannelse inden for moderne rammer

Aalborg Universitet (AAU), hvor mere end 13.000 studerende i dag har deres daglige gang, har siden dets åbning i 1974 gjort det til et af sine særlige kendetegn at orientere sig internationalt.

Aalborg Universitet har et solidt globalt netværk koncentreret bl.a. om forskere, udviklere og undervisere.

Og det, på lige fod med universitetes prioritering af praktikophold i udlandet, er med til at sætte de studerende i stand til at begå sig internationalt efter at have fuldført end af de 70 bachelor,- eller en kandidatuddannelser, som Aalborg Universitet udbyder.

Målrettet og unik studieform

Aalborg Universitet adskiller sig ikke bare fra mange andre universiteter pga. dets internationale fokusering, men også pga. dets unikke studieform - en projektorienteret studieform, som sætter fokus på, at de studerende tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle problemstillinger i deres arbejde med projekter. Og dette både i den teoretiske del af arbejdet, og når der skal arbejdes med problemløsning.

Her lægger univeristetet nemlig stor vægt på, at de studerende samarbejder med eksisterende virksomheder, organisationer og institutioner, så de studerende får så meget praktisk og brugbar erfaring som muligt.

Bredt samarbejde skaber sammenhæng i studieprojekter

Aalborg Universitets 5 fakulteter, De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige, har tradition for at arbejde udadvendt og for at samarbejde med eksterne brugere af forskning. I direkte forlængelse af studieformen arbejdes der også på tværs af fakulteterne. Dette for at sikre, at problemstillinger inden for teknik, menneske og samfund ses og vurderes i sammenhæng.

Endelig skal nævnes, at Aalborg Universitet også har afdelinger i Esbjerg og København ligesom Statens Byggeforskningsinstitut i 2007 blev en del af Aalborg Universitet.

Studieliv i Aalborg

Studieliv i AalborgVælger du at studere i Aalborg, skal du være forberedt på, at universitetet kommer til at fylde meget i din hverdag. Ikke kun fagligt, men også socialt. På Aalborg Universitet arbejder du nemlig i stor udstrækning i grupper, så du får automatisk opbygget en stor omgangskreds. Den tætte kontakt til dine medstuderende betyder, at du kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem både i grupperummet, og når der skal slappes af fra studierne f.eks. med en god film eller på en af Aalborgs mange caféer.

Som i andre store universitetsbyer udgør de studerende op mod 10 % af byens befolkning, og det sætter sit præg på byen. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud.


plus Vis alle uddannelser med Aalborg Universitet

Omgivelser og faciliteter Aalborg Universitet

Aalborg

Studenterhuset - centrum for studerende

Studenterhuset, som er tilknyttet AAU, er beliggende i Aalborg centrum og danner rammen om forskellige sociale aktiviteter for studerende.

Huset fungerer som café, mødested, natklub og som samlingspunkt for ugentlige koncerter.

Her er der rig mulighed for at knytte nye bekendtskaber, hvis du er ny i byen.



Gennem Aalborg kommune kan du få hjælp til at finde et sted at bo, når du skal studere i Aalborg. På adressen www.aku-aalborg.dk finder du oplysninger om kollegier, ungdomsboligernes placering, antal, størrelse, husleje og ventetid.

Kontaktinformation til Aalborg Universitet

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159
9100 Aalborg

Telefon: (45) 99 40 99 40

www.aau.dk

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen Datalogi - Kandidat på Aalborg Universitet.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen