Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

Bachelor i nanoteknologi

Uddannelsesinfo
Længde:
Bachelor: 3 år. Kandidat: 2 år. Sammenlagt: 5 år
Startdato:
Se skolens hjemmeside
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Uddannelsesinstitution:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet plusDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Sted:
Uddannelsestype:

 Bachelor i nanoteknologi

De klassiske videnskaber har lært os, hvordan atomer og molekyler opfører sig. Nanoteknologi handler om at kontrollere og organisere molekylerne i en struktur, så den får tilført nye egenskaber.

På uddannelsen lærer du at designe materialer på nanometerskalaen, som går fra 0,1 til 100 nanometer. En nanometer er en milliarddel af en meter og kun ca. tre gange større end et atom. Du lærer fx, hvordan man udvikler intelligente nanobeholdere, som kan dosere lægemidler efter patientens behov.

Nanoteknologi går på tværs af de naturvidenskabelige fag fysik, kemi, molekylærbiologi og biologi. Fx kan man forstå, hvordan celler og biologiske systemer fungerer på nanoskalaen ved hjælp af fysiske og kemiske måle- og beregningsmetoder.

På uddannelsen lærer du at arbejde med fysiske, kemiske og biologiske problemstillinger i nanometerskalaen. Du vil derfor blive undervist i fysik, kemi og biologi, som nanoteknologien bygger på. Derudover vil du få undervisning i fag som fx:
  • organisk, uorganisk og analytisk kemi, hvor du lærer om organiske og uorganiske stoffer (de stoffer, der ikke indeholder kulstof) og analysen af dem
  • elektromagnetisme, som er magnetisme, der er fremkaldt af en elektrisk strøm
  • termodynamik, der beskæftiger sig med varmeenergi og dens overgang til andre former for energi
  • kvantemekanik, som handler om den fysiske verden og elektromagnetisk stråling i mikroskopisk målestok
  • genetik, hvor du lærer om levende organismers oprindelse, udvikling og nedarvede egenskaber ved undersøgelser af gener
På bacheloruddannelsen er der et halvt års valgfrihed, hvor du har mulighed for at tage en praktik, et udlandsophold eller andre kurser.

Meget af undervisningen foregår som laboratorieøvelser, men du har også forelæsninger og holdundervisning.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc. Uddannelsen giver adgang til flere naturvidenskabelige kandidatuddannelser, bl.a. kandidatuddannelserne i nanoteknologi og bioinformatik.

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager 1/2 - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.scient.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i nanoteknologi skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A og engelsk B. Desuden skal du have matematik A, fysik B og kemi B. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

Du skal som udgangspunkt opfylde de specifikke adgangkrav inden ansøgningsfristens udløb. Men hvis der er fri adgang, og har du kun kemi på C-niveau, kan du supplere op til B-niveau ved at tage et kursus før studiestart.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i nanoteknologi fra KU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.

Optagelse

Optagelse på bacheloruddannelsen sker gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk. Du kan enten søge på din adgangsgivende eksamen i kvote 1, eller på dine samlede kvalifikationer i kvote 2.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på KU i forlængelse af en bacheloruddannelse.

Ansøgning

Bachelor: Den Koordinerede Tilmelding. Kvote 2: senest 15. marts kl. 12.00. Kvote 1: senest 5. juli kl. 12.00. Kandidat: på uddannelsesstedet.

Du kan læse mere om spørgsmål vedrørende optagelse på Den Centrale Studievejledning www.studier.ku.dk.

Karriere

Studiet giver dig jobmuligheder inden for forsknings- og udviklingsarbejde i både offentlige institutioner og private virksomheder som fx mediko- og hospitalssektoren, miljøområdet eller inden for bioteknologi.

Du kan allerede som bachelor få job som fx laboratorietekniker. Med en kandidatgrad vil du kunne forske inden for nanoteknologi.


Du kan også komme til at arbejde med forskning, fx ved først at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.

I 2005 var 95 procent af de nyuddannede bachelorer inden for matematik/fysik/kemi/datalogi i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau.

I 2005 var 79 procent af de nyuddannede kandidater inden for matematik/fysik/kemi/datalogi i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau.

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet uddanner tandlæger, læger, humanbiologer, kandidater i folkesundhedsvidenskab m.fl.
Fakultetet udbyder ti uddannelser på bachelor/kandidatniveau og tre master uddannelser. Forskeruddannelsen sker i fakultetets ph.d.-skole.
Den forskningsbaserede undervisning er på internationalt niveau og varetages af de fremmeste forskere inden for sundhedsvidenskab. Uddannelserne tilrettelægges i fakultetets studienævn.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skaber ny viden og erkendelse gennem kerneopgaverne forskning, undervisning, videndeling og formidling.

SUND omfatter fagområderne biomedicin, klinisk medicin, odontologi, retsmedicin og folkesundhedsvidenskab og er blandt de største sundhedsvidenskabelige fakulteter i Nordeuropa.

Med grundforskning fra molekyle til samfund, bidrager fakultetet til fremtidens sundhed med kandidater, forskningsresultater og opfindelser til gavn for patienter og samfund.


plus Vis alle uddannelser med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Kontaktinformation til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københav...

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Blegdamsvej 3B
2200 København N

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen Bachelor i nanoteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen