Automatiktekniker - krigsskibets vigtige brik
Når du tager en uddannlse som Automatiktekniker i Søværnet, bliver din hverdag præget af et fokus på betjening, vedligeholdelse og reperation af det udstyr, som findes ombord på Søværnets skibe. Det kan f.eks. være stærkstrømsteknisk udstyr, våben- og ildledelsessystemer samt overvågnings- og fremdrivningsanlæg.
Når du arbejder på et skib i Søvænet som Automatiktekniker, indgår du i et vedligeholdelsesteam, hvor du arbejder både selvstændigt og sammen med dine kolleger. Der findes i dag adskillige danske krigsskibe, som f.eks. Esben Snare og Absalon.
Disse skibe kræver stor kompetence og stort engagement fra en Automatiktekniker, når de enorme motorer skal fungere optimalt, så skibene kan bevæge sig hurtigt gennem verdens farande.
Som Automatiktekniker er det dig, der bl.a. holder øje med computerskærmene, der har forbindelse til hundredvis af sensorer i skibets maskinrum - sensorer, som overvåger de forskellige vitale dele af maskinen. Hvis noget er unormalt, udløses en alarm på skærmene, så fejlen hurtigst muligt kan rettes.
Uddannelsen til Automatiktekniker
Du skal have gennemført Søværnets Basisuddannelse for at kunne uddanne dig Automatiktekniker. Uddannelsen begynder med 12 måneders skoleophold i København, hvor du vil blive undervist i bl.a.:
- Elektroteknik
- Styringsteknik
- Analog-, og digitalteknik
- Overvågningsanlæg
- Fysik
- Dansk
- Samfundsfag
- Produktion
- Idræt
Efter 12 måneder gennemgår du en militær funktionsuddannelse, som er rettet mod netop de tekniske styresystemer, som du kommer til at arbejde med, når du påmønstrer et skib eller gør tjeneste på anden vis. Sidst i uddannelsen placeres du i en lærlingestilling, hvor du opnår rutine og tilegner dig praktiske færdigheder samtidig med, at du deltager i daglig militær tjeneste. Som afslutning på din uddannelse til Automatiktekniker skal du gennemgå en svendeprøve.
Et moderne Søværn
Verden er i forandring, og flere steder på kloden findes der behov for militær støtte udefra for at skabe, bevare og sikre fred. Over de senere år er Søværnet blevet tildelt et stadigt større internationalt ansvar.
Operationer i havet f.eks. omkring Afrika, ved Libanons kyst og andre steder kræver kompetente og veluddannede folk indenfor det Danske Søværn. Men Søværnets opgaver omfatter også at sørge for den civile sikkerhed i de danske farvande og Nordatlanten.
Bestil gratis information om Automatiktekniker - Søværnet her - eller udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.